Udgangspunkt

For at kunne planlægge for fremtiden må vi kende vores udgangspunkt. Her kan du finde statistiske fakta om kommunens geografi og befolkning.

Befolkningstæthed

Kommunen dækker et areal på 585,7 km2 og har primo 2017 et samlet indbyggertal på ca. 48.734 . Befolkningstætheden er altså i gennemsnit 83 pr. km2, som er noget lavere end i Kalundborgs fire nabokommuner Odsherred, Holbæk, Sorø og Slagelse – og landsgennemsnittet på 126 pr. km2.

Bymønster

De fem største byer i kommunen pr. 1. januar 2013 er:

  • Kalundborg by (inkl. "forstæderne" Spangsbro og Årby): 16.431 indbyggere
  • Høng: ca. 4.300 indb.
  • Gørlev: ca. 2.500 indb.
  • Svebølle: ca. 2.300 indb.
  • Ubby-Jerslev: ca. 2.000 indb.

Kalundborg by er hovedbyen i Kalundborg Kommune. De fire andre større byer er lokalcentre i Kalundborg Kommune og fungerer som lokalcentre for bl.a. de kommunale serviceydelser.

Ca. 36 % af kommunens borgere bor i Kalundborg by med forstæder, ca. 22 % i de fire lokalcenterbyer, mens ca. 15 % bor i mindre byer og større landsbyer med mellem 200 og 1.000 indbyggere. Ca. 27 % af befolkningen bor i det åbne land eller i små landsbyer med mindre end 200 indbyggere.

Netop de relativt mange borgere i landdistrikter og små landsbyer er baggrunden for, at Kalundborg kommune er betegnet som landkommune ifølge Landdistriktsprogrammet. Samtidig er Kalundborg også en industrikommune med internationale og højteknologiske virksomheder – i kraft af markante og store virksomheder i Kalundborg by. Denne store spændvidde giver særlige udfordringer og udviklingsvilkår.

Befolkningsudvikling

En støt stigende befolkningsfremgang gennem en lang årrække vakte en forhåbning, om at den nye Kalundborg kommune hurtigt kunne runde 50.000 indbyggere. I 2. kvartal 2008 toppede tallet med ca. 49.850 indbyggere, og befolkningstallet er stadig ikke kommet op på samme niveau. Dog kan vi i Kalundborg Kommune se at faldet af befolkningstallet er stoppet og er begyndt at stige igen.

Faldet i perioden 2008-2012 rummer en ’intern urbanisering’ i Kalundborg kommune. Nedgangen i småbyer med under 200 indbyggere og landområder har været på mere end 8 % eller mere end 1000 indbyggere, altså ca. to tredjedele af det samlede fald i perioden.

Derfor arbejder vi meget på at fremhæve de kvaliteter der er i Kalundborg Kommune både i byerne og i det åbne land.

Befolkningsprognosen for Kalundborg Kommune revideres hvert år, og den seneste prognose kan findes på kommunens hjemmeside.

Byfortætning og landsbyudvikling

Her i Kalundborg kommune er der rige muligheder for at leve det gode liv – i byen såvel som på landet. Livet i byerne skabes af de mennesker, der bor der. Med en boligorienteret byfortætning og forbedring af torve og grønne anlæg, er målet at skabe mere liv i bymidterne og et forbedret grundlag for handel og kulturliv. Fokus er på, at aktive landsbyer får så gode rammebetingelser som muligt, for på den måde at understøtte sociale- og kulturelle aktiviteter, erhvervsudvikling og bosætning.

De grønne anlæg bør danne rygraden i et sammenhængende stisystem i byerne, der forbedre mulighederne for oplevelse og udfolde sig i byparkerne, med kobling til det omgivende landskab. Som fx den bynære havnepark i Kalundborg er et eksempel på.

Der skal sættes fokus på landsbyernes muligheder og identificere de udviklingsmuligheder der er for at fremme erhvervsinitiativer, bosætning og bæredygtige forsyningsløsninger. Dette kan fx være at etablere stiruter samt større og mindre skovparceller i tilknytning til landsbyerne. Skovparcellerne bør indgå i en videre grøn struktur i landskabet.

Den generelle udvikling med færre indbyggere i de mindre byer og en aldrende befolkning må dog forventes at fortsætte.

Erhvervsliv i vækst

I Kalundborg kommune er der rige muligheder for at finde arbejde. Med et erhvervsliv i vækst er forventningen, at antallet af jobs også de kommende år vil vokse. Denne vækst kommer ikke kun os selv til gavn – også regionalt og nationalt har virksomhederne i Kalundborg stor og væsentlig betydning. Vi er med andre ord del af en større sammenhæng og indgår i flere tværkommunale erhvervssamarbejder bl.a. Greater Copenhagen, ligesom vi deltager i udviklingsprojekter med partnere på tværs af sektorer. Vi kobler os på, danner netværk og skaber forbindelser – alt sammen for at søge de bedste løsninger.

For at styrke erhvervslivet er det vigtigt at forbedre infrastrukturen, øge bosætningen, opkvalificere og rekruttere. Der skal også gøres en særlig indsats for at tiltrække nye vækstvirksomheder og arbejdspladser, og der skal være fokus på tiltag, der stimulerer opstart af nye virksomheder. Derudover skal der gøres en særlig indsats for at klarlægge og synliggøre potentialerne i udviklingen af turismeerhvervet.

Der skal arbejdes på, at flere unge får en uddannelse og job, og i den forbindelse arbejdes der på at etablere et campus med en central placering, så det ud over at skabe et uddannelsesmiljø også skaber liv i byen og styrker detailhandlen. Campus forventes at være knyttet til et virksomhedsnært studie, test- og demonstrationsmiljø, samt tilbyde forskellige kandidat og ph.d.-uddannelsesretninger.

Flere borgere i Kalundborg Kommune

Erhvervslivets vækst gør Kalundborg kommune helt unik. Man kan her finde et godt job, men det medfører ikke automatisk, at man vælger at flytte hertil. En vigtig forudsætning for en fortsat positiv udvikling i Kalundborg kommune er, at vi både fastholder nuværende og tiltrækker nye borgere. Dette skal blandt andet ske ved at tilbyde forskellige boligformer, som opfylder de forskellige krav, hvad angår størrelse, pris, kvalitet, beliggende og mulighed for fællesskab. En anden væsentlig bosætningsfaktor er Kalundborg Kommunes store herlighedsværdi i form af naturen og landskabet. Derfor skal nærheden og muligheden for at komme ud i naturen styrkes.

Boligforsyning

Kommunen rummer i alt ca. 23.000 boliger. Heraf er ca. 13.000 parcelhuse og ca. 2.000 stuehuse, svarende til, at ca. 65 % af boligbestanden er enfamiliehuse. Etageboligerne samt Række-, kæde- og dobbelthuse udgør hver ca. 4.000 eller godt 17 % af den samlede boligmasse.

Kystnærhed

Kalundborg har 160 km kystlinje med væsentlige natur- og kulturhistoriske kvaliteter: Sejerø, Nekselø, Saltbæk Vig, Røsnæs, Asnæs og Reersø. Nærheden til havet udgør en ressource med udviklingspotentialer og attraktivitet, og mange mennesker ønsker at være tæt på hav, kyst, strand og havne. Kystnærhedens attraktivitet bliver dermed et udgangspunkt for bosætning og turisme – men samtidig bliver hensynet til bevarelse af kystlandskabet og den kystnære naturs attraktion og kvalitet på langt sigt en udfordring. Det forudsætter grundig planlægning, hvor de mange forskellige interesser afvejes.