Klimatilpasning
Klimatilpasning kan benyttes som planlægningsmæssig begrundelse i lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen vil derfor være et vigtigt værktøj i den løbende klimasikring af kommunen enten ved at indarbejde klimatilpasning i de kommende lokalplaner eller ved at udarbejde temalokalplaner med klimatilpasning som tema. På denne måde kan klimatilpasning indarbejdes i områder, hvor der ellers ikke udarbejdes nye lokalplaner.
I forbindelse med udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen er der udpeget en Klimatilpasningszone, Bluespots, Oversvømmelses¬områder og Regnvandsområder, hvor der fremadrettet kan være risiko for oversvømmelse. Disse udpegninger skal sikre, at den fremtidige udvikling tilpasses eller mindsker risikoen for oversvømmelse. Det er altså ikke forbudszoner, men områder hvor lokalplanlægningen skal tage højde for oversvømmelsesrisikoen.
KLIMATILPASNINGSZONEN fremgår af temaet Klimatilpasningszonen på kort 6.12 og dækker alle arealer i direkte tilknytning til havet, som ligger under kote 3. Inden for KLIMATILPASNINGSZONEN skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Det er i den forbindelse vigtigt ikke kun at vurdere effekten af klimatilpasningstiltag for lokalplanområdet, men også at inddrage hensynet til naboarealer og bagvedliggende arealer, hvor oversvøm-melsesrisikoen kan reduceres ved tiltag i lokalplanområdet. Der vil samtidig også være områder indenfor klimatilpasningszonen, hvor det ikke er nødvendigt at reservere plads til klimatilpasningstiltag, fordi de mest oplagte løsninger ligger udenfor lokalplanens afgrænsning. Tiltag i KLIMATILPASNINGSZONEN kan fx være arealreservationer, der sikrer mulighed for at etablere diger eller andre tiltag til sikring mod havvandsstigning.
OVERSVØMMELSESOMRÅDER fremgår af temaet Oversvømmelses-områder på kort 6.12. OVERSVØMMELSESOMRÅDER dækker arealer under 1.9 m i direkte tilknytning til havet, der kan stå under vand ved en 100-års stormflodshændelse i 2050. Inden for OVERSVØM¬MELSES¬-OMRÅDER skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Mulige tiltag kan omfatte at sikre der er plads til vandet og ikke nødvendigvis undgå vandet.
REGNVANDSOMRÅDER fremgår af temaet Regnvandsområder på kort 6.12.a-e. I REGNVANDSOMRÅDER kan det forventes, at der vil stå vand på terræn fra spildevandssystemet ved en 100-års regnhændelse i 2050. Inden for REGNVANDSOMRÅDER skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området. Mulige tiltag kan betyde at sikre der er plads til vandet og ikke nødvendigvis undgå vandet.
BLUESPOTS er lavninger, hvori vandet potentielt kan samles, og fremgår af temaet Bluespots på kort 6.12.f. Indenfor BLUESPOTS skal der i forbindelse med lokalplanlægningen vurderes, om der er behov for tiltag, der kan imødegå den mulige risiko for oversvømmelser i området.
I lokalplanlægningen eller ved ændret arealanvendelse indenfor INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING, skal der tages hensyn til indsatsbeskrivelserne, og til mulighederne for at realisere klima-tilpasningsløsninger. INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING ses på kortet 6.12.g.
Ny bebyggelse skal opføres minimum i sokkelkote 2,0 m (DVR90), med mindre særlige forhold taler for en lavere sokkelkote. På udsatte steder, herunder i Klimatilpasningszone, Oversvømmelsesområder, Regnvandsområder, Bluespots og Lavbundsområder kan der stilles krav om højere sokkelkote med mindre oversvømmelsesrisikoen kan reduceres på anden vis.
Ved anlæggelse af ny, og vedligehold af eksisterende, infrastruktur, herunder veje og havneanlæg, kan disse indgå i en klima¬tilpasning-sløsning, fx ved at hæve vejkanten/kajkanten så bagvedliggende mere sårbare arealer beskyttes.
Nye tekniske anlæg, som fx højvandsdige eller regnvandsbassiner, skal i videst muligt omfang udformes til flere funktioner og indrettes, så de kan indgå som et naturmæssigt eller rekreativt element i området.
Se desuden retningslinjer og redegørelse i afsnittet om klimatilpasning.
Byggeri
Ved nybyggeri og byomdannelse skal bæredygtighed indtænkes i forhold til placering, materialer, vand- og energiforbrug (jf. Hovedpolitik for by og landskab, by- og landområdeudvikling). Bebyggelse skal opføres under hensyn til at begrænse energiforbruget. I overvejelserne skal indgå bebyggelsens udformning, placering på grunden i forhold til vindpåvirkning og orientering i forhold til solindstråling.
Planlægningen skal fremme en hensigtsmæssig byfortætning med kvaliteter forud for inddragelse af nye byudlæg. Det er væsentligt, at grønne arealer prioriteres højt af hensyn til at nedbør som udgangspunkt kan nedsive hvor det falder og at den øgede varmepåvirkning af omgivelserne pga. bygningsmassen reduceres mest muligt. Det kan være i form af græsareal, beplantning og grønne tage.
Ved planlægning for nye, større områder skal en grøn struktur indtænkes, og omfanget af tæt befæstede arealer skal kun være det absolut nødvendige. Planlægningen skal tage hensyn til kommunens grønne planer og stiplan, hvor relevant. Terrænændringer skal begrænses og fastsættes gennem lokalplanlægning i forhold til eksisterende terræn før byggemodning.
Uden for det kollektive forsyningsområde kan der med lokalplaner stilles krav til, at ny bebyggelse opføres som lavenergiklasse 2015 (stort set svarende til den gamle energiklasse 1). I 2015 bliver lavenergiklasse 2015 et minimumskrav. Undtaget er dog sommerhusbebyggelse og erhvervsbebyggelse til produktion (jf. bygningsreglementet).
Regnvandshåndtering
Regnvandshåndtering bør foregå i tre trin:
- Begræns
- Udnyt
- Afled
Begræns
I forbindelse med lokalplanlægning skal det undersøges, om jordbundsforholdene muliggør nedsivning på de enkelte ejendomme, og om nedsivning vil være i konflikt med vandindvindingsinteresser (se generelle rammebestemmelser for grundvand). Hvor nedsivning er muligt, er det vigtigt, at lokalplanlægningen vurderer muligheden for at fastholde flest mulige af de grønne arealer.
På befæstede arealer kan vandmængden der skal håndteres begrænses ved, hvor det er muligt, at etablere permable overflader fx i forbindelse med stier, veje og parkeringsarealer. På bygninger kan fx. muligheden for grønne tage vurderes.
Udnyt
Hvis ikke vandet kan nedsive kan det udnyttes lokalt. Dette kan være i bygningsløsninger så som til toiletskyl eller i vaskemaskiner eller lignende. Eller det kan afledes til forsinkelsesbassiner eller andre overflader, hvor der kan stå vand i perioder.
Regnvandsbassiner skal i videst muligt omfang indrettes, så de kan indgå som et naturmæssigt og rekreativt element i bebyggelser og erhvervsområder. Bassiner skal - ud fra et sikkerhedssyn - udformes med flade brinker med svagt skrånende anlæg (maksimalt 1:5), også ud i vandet ved normalt vandspejl. Ved en hensigtsmæssig udformning kan hegning undgås.
Andre muligheder for udnyttelse af regnvand kan være etablering af vandelementer så som mindre kanaler eller bassiner, eller rekreative elementer så som stier, boldbaner mv. kan indrettes så de kan tilbageholde vand i perioder med store mængder nedbør.
Afled
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at aflede vandet til afløbssystemet. Dette bør i videst muligt omfang undgås.
Varmeforsyning
I lokalplanlægningen bør det tilstræbes, at ny bebyggelse kan tilsluttes den kollektive varmeforsyning i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser og efter kommunens anvisninger.
Kommunalbestyrelsen meddeler dispensation fra tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement.
I områder udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme/naturgas) er der forbud mod elopvarmning.
I områder med kollektiv varmeforsyning såvel som i områder med individuel opvarmning – dvs. at den enkelte bygning har egen varmeinstallation i form af olie- eller naturgasfyr eller lignende – kan der etableres anlæg til alternative, miljøvenlige opvarmningskilder (fx varmepumper, solvarmeanlæg m.m).
Solcelle- og solvarmeanlæg på tag
Som udgangspunkt kan der opsættes solceller/solfangeranlæg på tag overalt i kommunen. Dog kan visse lokalplaner sætte begrænsninger for dette af arkitektoniske hensyn og af hensyn til kulturmiljøet.
Generelle rammebestemmelser for tværgående emner
Se indholdet i emnerne ved at vælge dem i tabellen nedenunder.