Baggrund

Kalundborg kommune skal være et godt sted at bo og leve - gennem hele livet. I kommunens bolig- og lokalområder findes forskellige bokvaliteter, såvel natur og -miljøkvaliteter som nærhed til servicetilbud. Borgernes efterspørgsel efter servicetilbud afhænger af mange forhold bl.a. alder, behov og interesser.

Kalundborg kommune giver mulighed for bo og leve under forskellige former: i Kalundborgs historiske bycentrum eller andre byer med nærhed til forskellige centerfunktioner og gode transportforhold, i byernes villaområder med adgang til lys og luft og let adgang til byernes mange funktioner, eller i landsbyer og i det åbne land med let adgang til natur og ofte i lokalmiljøer med stærk social sammenhængskraft.

Bymønster

Grundpillen i kommunens bystruktur er Kalundborg by og de fire lokalcenterbyer Høng, Ubby-Jerslev, Svebølle og Gørlev. De fire lokalcenterbyer udfylder i kraft heraf – og som de største byer – en særlig funktion i lokalområderne. Ved siden af lokalcenterbyerne findes en række større og mindre byer og landsbyer.

Kalundborg by, lokalcenterbyerne og landdistrikterne spiller sammen indbyrdes både indenfor kommunens grænser og med nærvedliggende større byer i regionen, hvor Kalundborgs særlige styrkeposition er forankret i erhverv – især industri og havnedrift.

Den enkelte by eller det enkelte område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes. Hvor Kalundborg og lokalcentrene er drivkraften for udvikling er der fortsat behov for at fremme de potentialer der er overalt i kommunen. I en tid hvor den økonomiske situation er svær og hvor der er befolkningstilbagegang, er det vigtigt, at vi understøtter potentialerne hvor de findes, og for at skabe en bæredygtig kommune også uden for de større byer.

Bolig og lokalmiljø

I Kalundborg kommune bor mere end halvdelen af befolkningen i Kalundborg by og de fire lokalcenterbyer. Næsten en tredjedel af befolkningen bor i kommunens landdistrikter, i mindre landsbyer og i fritliggende huse i det åbne land eller på øerne. Nærhed til naturen, god plads og landskabelige og rekreative herlighedsværdier opfylder for mange familier drømmen om det gode liv. Men samtidig er det også kommunens småbyer og landdistrikter der særligt oplever befolkningstilbagegang. Det er afgørende for Kalundborgs fremtidige udvikling, at der fortsat kan tilbydes attraktive bosætningsmuligheder, der imødekommer de potentielle tilflytteres ønsker til såvel bolig som lokalmiljø.

Bolig, lokalområde og nærmiljø sætter rammer for hverdagen: Adgangen til at bruge kollektiv transport eller cykel til de daglige gøremål (daginstitution, skole, arbejdsplads, butikker, skole, idræts- og kulturtilbud) er meget forskellige. I kommunens tyndt befolkede dele og yderområder med stor afstand til de private og offentlige servicetilbud og begrænsede kollektive transportmuligheder er flere biler i den enkelte husstand ofte helt nødvendigt for at få hverdagen til at fungere.

Attraktive kulturtilbud

Adgang til kultur-, fritids- og idrætstilbud er væsentlige kvaliteter både i kommunen som helhed og i lokalområderne. Aktiv medvirken i kultur-, fritids- og foreningslivet styrker fællesskabet og lokalsamfundets sammenhængskraft for både børn, unge og voksne. Attraktive kultur- og fritidstilbud kan derved også blive afgørende, når potentielle tilflyttere vælger bolig- og lokalområde.

Bymønster og servicetilbud

Serviceforsyning og bymønster er således tæt forbundne, og planlægningen kan ikke ændre grundlæggende på, at afstand og geografi sætter forskellige rammer for adgangen til de offentlige og private serviceydelser og -tilbud.

Tilgængelighed og lokal forankring er bærende værdier ved lokaliseringen af offentlige serviceydelser, specielt inden for børnepasning, undervisning og ældrepleje. I takt med at der opstår ændringer i befolkningens behov, vil de offentlige serviceydelser skulle tilpasses disse ændringer.

Udfordringer består derfor i at udnytte og udvikle det nuværende bymønster, herunder samspillet mellem større og mindre byer, så der sikres bedst muligt grundlag for fortsat udvikling – herunder for offentlig og privat serviceforsyning og transportmuligheder.

Kalundborg Kommune har vedtaget en række sektorpolitikker på borgerrettede serviceområder. Nogle sektorpolitikker udspringer af lovkrav, med krav til form og indhold, mens der på andre områder er større frihedsgrader til udformningen af politikken. På ældreområdet er der desuden lovkrav om serviceinformation og kvalitetsstandarder, der detaljeret beskriver vedtagne politiske beslutninger for borgerrettede serviceydelser.

Dialog og medansvar

Kalundborg Kommunes vision lægger vægt på, at servicetilbud skal udvikles i dialog med borgerne for at give borgerne øget indflydelse og medansvar. Samtidig understreger visionen at udviklingen af servicetilbud skal ske så kravene til kvalitet, valgmuligheder og effektivitet forenes. Det vil sige, at den dialog visionen lægger op til skal ske indenfor økonomisk ansvarlige rammer.

Netop økonomien er en af de helt store udfordringer. De kommende års begrænsede muligheder for vækst i de offentlige udgifter betyder, at udviklingen af den kommunale service skal ske med stort set de midler der er til rådighed i dag. Samtidig betyder den demografiske udvikling at der vil være flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der træder ind. Det betyder, at vi bliver nødt til at tænke i nye løsninger både i forhold til de borgernære serviceområder og i den kommunale administration.

Links og dokumenter

> Kalundborg Kommunes politikker

Informationer på kort

> Kommunens digitale kortside