Redegørelse for jordbrug

Kalundborg Kommune har ansvaret for forvaltningen af det åbne land og dermed for afvejningen mellem de interesser, der knytter sig til henholdsvis benyttelse og beskyttelse af det åbne land.

Det overordnede mål med retningslinjerne for jordbrugsinteresser er at sikre, at anvendelse af landbrugsjord til jordbrugsformål sker under hensyntagen til et rent miljø og en mangfoldighed i natur og landskab, samt at inddragelse af landbrugsjord til andre formål i størst muligt omfang begrænses.

Tilstrækkelige arealer må bevares til at sikre et bæredygtigt jordbrug, der fortsat kan producere fødevarer mv. til hjemmemarkedet og til eksport. Der skal derfor udvises tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det forudsættes derfor, at forbruget af landbrugsjord til andre formål ikke bliver større end højst nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, bl.a. af hensyn til behovet for arealer til produktion af foder og til udbringning af husdyrgødning.

Det er et mål, at jordbruget også i fremtiden giver mulighed for arbejdspladser og bosætning mv. i landdistrikterne, og at der fortsat er et bæredygtigt jordbrug, som kan bidrage til bevaring af det åbne lands natur- og landskabsværdier.

Kommunen vil gennem sin administration samt ved dialog og samarbejde med landbrugets repræsentanter og den enkelte lodsejer arbejde for at støtte og påvirke en udvikling mod et mere miljø- og naturvenligt landbrug.

Jordbrugets strukturforhold

For landbrugserhvervet i Kalundborg kommune gælder, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er i 2015 på ca. 66 hektar, hvilket ca. 10 ha mindre end den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på Sjælland og øerne. Fordelingen af brugsstørrelsen i kalundborgområdet fordeler sig med ca. 60 % brug mindre end 25 ha, 15 % på 25-50 ha, 20 % på 50-250 ha og 5 % større end 250 ha.

Strukturudviklingen går mod at landbrugsjorden samles under færre bedrifter eller driftsfællesskaber.

Det er kendetegnede for de mindre landbrugsbedrifter, at familien har job uden for bedriften, for derved at supplere indkomsten op. Bedrifterne drives ofte meget professionelt, med flere forskellige produktionsgrene og med et særligt fokus på nicheproduktioner. Det er ikke ualmindeligt, at der er stalddørsalg eller gårdbutik tilknyttet en deltidsbedrift. Det er kendetegnende, at produktionen tilpasses de eksisterende bygninger på ejendommen frem for at opføre nye bygninger. I modsætning til de større specialiserede bedrifter ser man også ofte, at overflødiggjorte landbrugsbygninger bevares på deltidsbedrifterne. Der er et udviklingspotentiale i mange deltidsbedrifter i form af produktion og salg af lokale fødevarer, overnatningsmuligheder og lignende.

For de store brug er det kendetegnende at der oftest sker en specialisering indenfor en enkelt produktionsgren, fx slagtesvin eller malkekøer. På disse bedrifter ses det ofte at de eksisterende landbrugsbygninger erstattes af moderne produktionsanlæg med dimensioner af industrilignende karakter. Derudover er flere større jordbesiddere i kommunen specialiseret i planteavl med produktion af korn og frø.

Udvidelse af husdyrbrug

I Kalundborg kommune er der en betydelig animalsk landbrugsproduktion. Det er kommunens opgave at vurdere virkningen på miljøet af nye og udvidede eller ændrede husdyrproduktioner. Her handler det ikke alene om miljøpåvirkninger som støj, lugt eller nitratudvaskning. Reglerne retter sig f.eks. også mod hensynet til de landskabelige værdier – både naturelementer som levende hegn, skove og enge, men også kulturhistoriske, geologiske og rekreative interesser. Udviklingen af husdyrbrugerhvervet skal ske i en afvejning af hensynet til de erhvervsmæssige interesser og til naturen, miljøet og landskabet.

Landbrug og klima

Landbruget spiller i klimasammenhænge to vigtige roller. Den ene rolle er som direkte og indirekte energiproducent gennem produktion af biomasse og især restprodukter til energiformål. Den anden rolle er som energiforbruger (el, varme og brændstoffer til forskellige formål i jordbrug og husdyrhold).

Drivhusgasudledningen fra landbruget udgør 11,4 % af kommunens samlede drivhusgasudledning (se klimaredegørelse). 89 % af denne udledning skyldes udslip af methan og lattergas fra arealanvendelsen og fra dyrehold. De resterende 11% tilskrives den energi, der bliver brugt i driften (diesel og fyringsolie).

For landbruget og fødevareproduktionen betyder klimaforandringerne både muligheder og udfordringer. Muligheder i form af længere vækstsæson og nye afgrøder og udfordringer i form af flere skadedyr, plante- og husdyrsygdomme. En anden udfordring der allerede er synlig er de øgede nedbørsmænger, der i stigende grad vanskeliggør dyrkningen af lavtliggende arealer (se fx under lavbundsarealer, skovrejsning og klimatilpasning). Tilpasningsmulighederne omfatter integreret plantebeskyttelse, omlægning af arealer, nye afgrøder og øget beredskab i forhold til husdyrsygdomme. Landbruget kan forventes at få en øget rolle i energiproduktionen hvor biomasse i fremtiden vil kunne raffineres til nye, bæredygtige og klimavenlige stoffer (se fx under større fælles biogasanlæg).

Definition og oprindelse

Mindst en gang i hver valgperiode udarbejdes en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Ansvaret for udarbejdelsen jordbrugsanalyserne har siden kommunalreformen ligget hos statsforvaltningerne. Jordbrugsanalysen for indeværende valgperiode findes på Statsforvaltningens ”Jordbrugsanalyseportal”. Udpegningsgrundlaget for de særligt værdifulde landbrugsområder er senest opdaterede data fra Statsforvaltningens Jordbrugsanalyseportal. Ved den seneste ændring af landbrugsloven 1. januar 2013 er ansvaret for udarbejdelsen af jordbrugsanalysen overgået til kommunerne i samarbejde med fødevareministeriet.

De SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER er udpeget ud fra en vurdering af dyrkningsjordens sammensætning, terrænhældning og mulighederne for tilladelse til markvanding (Jordbrugsanalyse 2001). Områderne omfatter således lerede jorder (absolut dyrkningssikre, jordklassificeringens farvekode 4, 5, 6, 7 og 8) og sandede jorder (almindeligt og betinget dyrkningssikre, jordklassificeringens farvekode 1, 2 og 3), der gennem markvanding kan opnå en bedre dyrkningssikkerhed. Tidligere omfattede SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER ikke arealer er udpeget som BESKYTTELSESOMRÅDE. I Kommuneplan 2013 -2024 er de områder, der tidligere var BESKYTTELSESOMRÅDER og som lever op til ovenstående kriterier, medtaget som SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER. I disse nye områder er fredskov, Natura 2000 områder og lavbundsarealer udtaget af udpegningen. Denne udpegning videreføres i Kommuneplan 2017-2028.

Konsekvenser

Arealer til jordbrugsdrift bør i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, herunder arealer til byvækst, til tekniske anlæg, samt til ferie- og fritidsformål, som er arealkrævende, vil kommunen lægge vægt på, at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end højst nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde landbrugsområder.

Ved udlæg af arealer til byudvikling skal der tages hensyn til, at god landbrugsjord i størst muligt omfang bevares til landbrugsformål. Derfor skal der så vidt muligt planlægges for, at det er den dårligste jord, der inddrages til byudvikling.

I den udstrækning, der skal placeres tekniske anlæg, som er uvedkommende for landbrugsdriften bør anlæggene beslaglægge mindst muligt areal og placeres til mindst mulig gene for landbrugsdriften.

Ved administrationen af plan- og miljølovgivningen skal kommunen så vidt muligt forebygge nabogener ved ikke at tillade ny bebyggelse så tæt på et eksisterende landbrug, at det kan begrænse landbrugets normale udvikling.

Baggrund for mål

Målene er dannet på baggrund af statslige interesser og er ellers overført uændret fra kommuneplan 2013-2024.