Bymønster

Kommunens byer og landsbyer danner med deres forskellige størrelser og funktioner et mønster. Bymønsteret beskriver sammenhænge og rollefordeling og er basis for den overordnede fysiske planlægning og for fordeling og udvikling af den kommunale service. Bymønsteret må opfattes dynamisk og forskellige forhold påvirker de lokale udviklingsmuligheder.

Retningslinjer

2.1.1 Bymønsteret for Kalundborg kommune beskriver den grundlæggende rollefordeling mellem kommunens byer og landsbyer.

2.1.2 Bymønsteret skal benyttes som et strategisk værktøj i kommunens planlægning.

2.1.3 Bymønsteret skal løbende udvikles og opdateres i forhold til ændrede forudsætninger og behov.

Kort 2.1.a. Bymønster

Redegørelse

Bymønsteret beskriver kommunens netværk af byer og landsbyer med henblik på en rollefordeling og et samspil mellem byerne. Byerne er grupperet på baggrund af deres størrelse og med angivelse af de typiske funktioner i de enkelte bygrupper. Dette øjebliksbillede af byer samt større og mindre landsbyer skaber et første samlet overblik over Kalundborg kommunes struktur.

Bymønsterets opdeling i bystørrelser og typiske byfunktioner kan bidrage til en sammenhængende, overordnet planlægning, både med hensyn til den fysiske del – infrastruktur, bolig og erhvervsudvikling – og i forhold til udviklingen af offentlige serviceydelser. Bymønsteret giver kommunalbestyrelsen et grundlag for at fokusere og differentiere den udviklingsmæssige indsats i kommunens lokalområder.

En størrelsesmæssig kategorisering siger dog kun i begrænset omfang noget om byernes udviklingspotentialer – byer af samme størrelse kan hver for sig rumme kvaliteter, der vil kunne danne grundlag for helt forskellige udviklingspotentialer. Derfor suppleres kommunens bymønster med begrebet "bymosaik", med henblik på at udvikle et dynamisk bymønster.

Begrebet bymosaik blev introduceret i 2009 og har potentialer og udviklingsmuligheder som omdrejningspunkt, i de enkelte byer såvel som i lokalområder. Se kommuneplanens afsnit om Lokal udvikling for nærmere beskrivelse af bymønster og bymosaik.

Et dynamisk bymønster kan medvirke til at give det overblik, der kan sikre, at der fortsat kan tilbydes attraktive bosætningsmuligheder, der imødekommer både nuværende borgere og potentielle tilflytteres ønsker til såvel bolig som lokalmiljø. Det handler således også om at sikre såvel den økonomiske som den sociale og miljømæssige bæredygtighed af service- og detailhandelsforsyningen samt den kollektive transport.

Kalundborg kommunes bymønster

Grundpillen i kommunens bystruktur er Kalundborg by og de fire lokalcenterbyer Høng, Ubby-Jerslev, Svebølle og Gørlev, som sammen udgør drivkraften for boligudbygning, detailhandel og serviceforsyning. Kalundborg er kommunens hovedby hvor hovedvægten af detailhandel, service og erhverv forefindes. De fire lokalcenterbyer udfylder – som de største byer og som lokale centre for handel og service – en særlig funktion i lokalområderne. Ved siden af lokalcenterbyerne findes en række mindre byer samt større og mindre landsbyer.

Kalundborg by, lokalcenterbyerne og landsbyerne spiller sammen – indbyrdes og med nærvedliggende byer – såvel inden for som med større byer uden for kommunegrænsen, jf kortet i Hovedpolitik for Bo og Leve.

Ca. en tredjedel af befolkningen bor i Kalundborg by med forstæder, ca. en tredjedel i de større og mindre byer med over 200 indbyggere og den sidste tredjedel i mindre landsbyer, i fritliggende huse i det åbne land eller på øerne. I starten af 2017 var indbyggertallet i Kalundborg Kommune ca. 48.727 personer.

Valg af bolig, lokalområde og nærmiljø sætter rammen for hverdagen: adgangen til offentlige servicetilbud (fx daginstitutioner, skole, idræts- og kulturtilbud) og private servicetilbud (fx butikker) og til at bruge kollektiv transport eller cykel til arbejde eller til de daglige gøremål er meget forskellig afhængigt af, hvor man bor.

For Kalundborg kommune er det en konstant udfordring at tilgodese borgernes forventninger om serviceforsyning på et socialt, miljømæssigt og bæredygtigt grundlag. Udfordringen er kun blevet større af, at hensynet til klimaet har sat forsyningen med kollektiv transport højt på dagsordenen.

Nedenstående oversigt angiver offentlige og private servicefunktioner i de enkelte planområder samt viser indbyggertal i kommunens byer med over 200 indbyggere.

Kalundborg planområde

  Kalundborg Spangsbro Rørby Årby Ulstrup
Indbyggertal 16.303 782 776 377 448
Hovedcenter X        
Lokalcenter          
Skole X X X X X
Busstop X X X X X
Dagligvarer X X X X X
Forsamlings- eller kulturhus X X X   X
Idrætshal X X X   X
Bibliotek X        
Apotek (-udsalg) X        
Almen lægepraksis X   X    
Tandlæge X        

Svebølle planområde

  Svebølle Eskebjerg Føllenslev Havnsø Snertinge-Særslev Sejerby
Indbyggertal 2.237 254 360 968 959 216
Hovedcenter            
Lokalcenter X          
Skole X   X   X X
Busstop X X X X X X
Dagligvarer X X X X X X
Forsamlings- eller kulturhus X X X   X X
Idrætshal X   X      
Bibliotek   X       X
Apotek (-udsalg) X X        
Almen lægepraksis           X
Tandlæge X          

Ubby-Jerslev planområde

  Ubby-Jerslev Svallerup Store Fuglede Bjerge
Indbyggertal 1.898 255 218 270
Hovedcenter        
Lokalcenter  X      
Skole X      
Busstop X  X  X  X
Dagligvarer X      
Forsamlings- eller kulturhus X  X  X  
Idrætshal X      
Bibliotek  X      
Apotek (-udsalg)        
Almen lægepraksis  X      
Tandlæge  X      

Gørlev planområde

  Gørlev Kr. Helsinge Reersø
Indbyggertal 2.477 556 526
Hovedcenter      
Lokalcenter X    
Skole X X  
Busstop X X X
Dagligvarer X X X
Forsamlings- eller kulturhus X X X
Idrætshal X    
Bibliotek X    
Apotek (-udsalg) X    
Almen lægepraksis X X  
Tandlæge X    

Høng planområde

  Høng Sæby Løve
Indbyggertal 4.295 347 289
Hovedcenter    
Lokalcenter X    
Skole X X X
Busstop X X X
Dagligvarer X   X
Forsamlings- eller kulturhus X X X
Idrætshal X    
Bibliotek X    
Apotek (-udsalg) X    
Almen lægepraksis X    
Tandlæge X