Redegørelse for landskab

En af Kalundborg Kommunes styrker er de landskabelige og naturmæssige værdier. Disse værdier har meget forskellig karakter – fra de storbakkede herregårdslandskaber til Vesterlyngs forblæste natur. Målet om at beskytte og forøge kvaliteten af disse er vigtigt, dels for værdiernes egen betydning, men i lige så høj grad fordi de udgør én af de største styrker vi kan tilbyde nuværende og kommende borgere og gæster. Værdierne sammentænkes med resten af kommunens planlægning, så de bidrager til at gøre det attraktivt at bo og leve i Kalundborg Kommune.

Danmark har med Landskabskonventionen indgået internationale aftaler om landskabsbeskyttelsen, hvorefter også kommunerne i deres udpegning og planlægning skal fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber. Planlægning og forvaltning skal afspejle, at landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker over alt, både i byer og på landet, i spolerede områder såvel som i områder af høj kvalitet, i områder der er anerkendt som værende af enestående skønhed samt områder uden særlige værdier.

Særligt værdifulde landskaber

I det åbne land udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet de SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER. Det er typisk landskaber, som både repræsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en æstetisk landskabsoplevelse, som fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber. De SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER udgøres af kommunens mest karakteristiske og oplevelsesrige landskaber fx Bjergsted Bakker, Åmosen og Røsnæs.

Kalundborg Kommunes areal er, som følge af landskabskarakterkortlægningen, inddelt i 28 karakterområder. 10 er udpeget som SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER og 18 som LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER. For hvert område er der en beskrivelse, der bl.a. omfatter sårbarhed/trusler og anbefalinger.

Landzonebestemmelser

I henhold til Planlovens hovedsigte skal det åbne land (Landzonen) som hovedregel friholdes for nye anlæg og bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervet. Bymæssige aktiviteter skal placeres i byområder og andre steder, der er planlagt til det, fx områder til tekniske anlæg.

Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering meddele tilladelse til nyanlæg og ændret arealanvendelse i landzonen. En landzonetilladelse kan meddeles (evt. på vilkår), såfremt der efter et konkret skøn, bl.a. med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer, vurderes at det ansøgte ikke tilsidesætter væsentlige miljømæssige, naturmæssige, landskabelige eller kulturhistoriske interesser.

Hensigten med planlovens bestemmelser er at friholde det åbne land for uplanlagt bebyggelse og anlæg. I de tilfælde, hvor ændret arealanvendelse eller placering af nye anlæg i det åbne land bliver aktuelt, kan der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplaner.

Retningslinjernes betydning

I landzoneadministrationen og planlægning i det åbne land vægtes landskabsinteresserne højt. Landskabskarakterkortlægningen har identificeret de værdier, der skal varetages i de respektive karakterområder uanset om området er udpeget til SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER eller LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER.

Landskabskarakterbeskrivelserne indeholder således anbefalinger til, hvordan de enkelte karakterområder bør udvikles fremover og beskrivelser af hvilke tiltag, der kan påvirke karakterområderne negativt. Trusler og anbefalinger i karakterbeskrivelserne vil være udgangspunktet for de landskabelige vurderinger der indgår i planlægningen/ sagsbehandlingen. Anbefalingerne tager udgangspunkt i de oplevelsesrige elementer og karaktergivende strukturer, der er identificeret i kortlægningen.

Udsigtskiler er afgørende for oplevelsen af mange landskaber og skal, så vidt muligt, friholdes for tekniske anlæg eller byggeri, der vil påvirke de visuelle sammenhænge i landskabet væsentligt.

Markante landskabstræk og -elementer, som fx åse, større ådale, kystforlandet og sammenhængende bakkepartier skal, så vidt muligt, friholdes for byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen, der slører visuelle sammenhænge og oplevelsen af landskabets dannelse.

Strukturer, betinget af den historiske brug af landskabet, som bebyggelses- og hegnsstrukturer, skovarealer samt dyrkningsform, skal så vidt muligt sikres ved nyt byggeri og anlæg samt ved ændringer i arealanvendelsen.

Skovrejsning og ændringer i naturområder skal så vidt muligt tilpasses områdets karakter. Naturområder er ofte afgørende for karakterområdernes struktur og oplevelsesmuligheder og skal derfor sikres og plejes i overensstemmelse med nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger.

SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER indeholder kommunens væsentligste landskabsværdier. I disse områder er der derfor skærpede krav til indpasning af eventuel ny bebyggelse og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen. Her kan der på grund af landskabets nuværende høje kvaliteter som udgangspunkt ikke opføres byggeri, der ikke er tilknyttet det enkelte landbrug.

På grundlag af nærmere planlægning kan der være mulighed for at realisere ny bebyggelse og anlæg, men kun såfremt det kan tilpasses landskabets karakter og ikke påvirker oplevelsen af landskabet negativt. Landzonetilladelser meddeles som regel på vilkår om landskabelig indpasning til områdets karakter og krav om arkitektonisk tilpasning til det stedlige miljø.

I LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER skal eventuelle ny bebyggelse og anlæg, så vidt muligt, indpasses i landskabet.

Hovedreglen er dog jf. retningslinje 6.6.1 at byggeri, der ikke erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugserhvervet, skal undgås.

Definition og oprindelse

Karakterområderne, som er grundlaget for udpegning af SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER og LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER, er udpeget på baggrund af Landskabskaraktermetoden og beskriver kommunens landskaber efter en række karakteristika, som terræn, bebyggelsesstruktur og beplantning. Karakterområderne er defineret som de størst mulige homogene enheder i landskabet.

Afgrænsningen følger ofte geologiske grænser. Overgangen mellem forskellige geologiske elementer udgør som oftest også et skifte i arealanvendelsen. Fx er dyrkningsformen ofte mere ekstensiv i ådalene pga. de mere våde arealer. Bebyggelsen består af huse eller husmandssteder i modsætning til de større gårde på morænen. Dermed bliver en geologisk overgang ofte betydende for både terræn, bebyggelse og bevoksning, og derfor kan der ofte afgrænses forholdsvis homogene områder med udgangspunkt i geologien.

Større uforstyrrede landskaber

STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER er karakteriseret som storslåede og særprægede landskaber med en relativt ringe bebyggelsesgrad, der gennem planlægning og administration kan fastholdes eller forbedres. Den tidligere regionplan for Vestsjællands Amt udpegede to større uforstyrrede landskaber i Kalundborg kommune, der begge går ind over nabokommunerne.

Det nordligste område omfatter den sydvestlige del af Odsherred, Saltbæk Vig, Røsnæs- og Asnæshalvøerne samt farvandene omkring området – et areal på ca. 338 km2. I dette område er der set bort fra en del større veje og SOMMERHUSOMRÅDER. Det sydligste område omfatter landskabet omkring Tissø og en del af Store og Lille Åmose, et areal på i alt 230 km2. I dette landskab er der især set bort fra visse større trafik- og elforsyningsanlæg.

STØRRE UFORSTYREDE LANDSKABER skal så vidt muligt friholdes for byggeri og tekniske anlæg således, at der er mulighed for at opleve sammenhængende, storslåede og særprægede landskaber med en relativt ringe bebyggelsesgrad.

Forhold til sidste kommuneplan

I Kommuneplan 2009–2021 var retningslinjerne for det åbne land defineret på baggrund af, hvorvidt et område var beliggende i et

  • JORDBRUGSOMRÅDE,
  • LANDSKABSOMRÅDE eller
  • BESKYTTELSESOMRÅDE

Dette er en relativ grov klassifikation, der kun overordnet tager hensyn til de forskellige områders forskellighed. Fx er et BESKYTTELSESOMRÅDE ved Tissø væsentligt forskelligt fra et BESKYTTELSESOMRÅDE ved Vesterlyng. Alligevel var der de samme muligheder og begrænsninger for de to områder.

Med landskabskarakterkortlægningen styrkes varetagelsen af landskabsinteresserne, der er specifikt identificerede. Der er bedre mulighed for at tage flere differentierede hensyn i det åbne land ud fra et veldokumenteret grundlag, hvilket samtidig giver en mere gennemsigtig planlægning og enkeltsagsbehandling.

Retningslinjerne for de tidligere BESKYTTELSES-, LANDSKABS, OG JORDBRUGSOMRÅDE er indholdsmæssigt overført til retningslinjerne for Landområde, Landskab og Landsbyer.

Planlægning i kommende planperiode

SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDSKABER og LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER og de tilhørende karakterbeskrivelser er et nyt detaljeret og dermed differentieret grundlag for sagsbehandling og planlægning i det åbne land. Dette nye grundlag evalueres i forbindelse med næste revision af kommuneplanen.

I forbindelse med evaluering af landskabskarakterkortlægningen vurderes det, om der er behov for at revidere KYSTNÆRHEDSZONE A og STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER.

Baggrund for mål

Målene er revideret på baggrund af Kalundborg Kommunes Planstrategi 2011 og statslige krav til den kommunale planlægning.