K01.C13
-
Rammeområde
K01.C13
-
Plannavn
Kalundborg midt
-
Generel anvendelse
Centerområde
-
Specifik anvendelse
Parkeringsanlæg, Butikker, Boligområde
-
Fremtidig zonestatus
Byzone
-
Max. bebyggelsesprocent for området
100% beregnet ud fra det enkelte jordstykke
-
Min. tilladte miljøklasse
1
-
Max. tilladte miljøklasse
3
-
Max. antal etager
2.5
-
Max. bygningshøjde
11.5
-
Områdets anvendelse
Denne del af midtbyen er til større dagligvare- og udvalgsvarebutikker, andre centerrelevante aktiviteter og evt. boliger. Det må etableres parkeringshus(e). Butikstyper og butikslokalisering skal respektere hovedstrukturens retningslinjer for detailhandel og holdes inden for detailhandelsområdet. Maksimalt butiksareal til omdannelse/ nybyggeri fastsættes til 4000 bruttoetagemeter, maksimal butiksstørrelse er 2000 bruttoetagemeter.
-
Bebyggelsesforhold i øvrigt
GENERELT Butikscentret Nytorv kan tillades udvidet ved en samlet løsning for området mellem Nygade og Elmegades sidegren eller alternativt en løsning for hele rammeområdet. Der skal herved opnås en bedre sammenknytning mellem Nytorvcentret og Kvickly. Gennemføres der ikke en sådan, samlet torveudbygning, kan der tillades separate fornyelser øst for Nytorv, dog således, at fornyelser på ejendomme øst for Elmegades sidegren skal udgøre en helhed. FUNKTIONSFORDELING Stueplan i huse langs gader skal anvendes til butikker og anden centerorienteret aktivitet. BYGNINGSPLACERING MM. Langs Elmegade skal der udføres randbebyggelse med facade som hovedregel 10,5 m fra vejmidte. Endelig placering og mulighed for supplerende bebyggelse fastlægges i lokalplan. Byggestilen skal være afstemt med Nytorv-bebyggelsen, dvs. et en kombination af tradition og modernitet. FORHOLD TIL OMGIVELSER Bygninger og friarealer skal fremtræde harmonisk mod omgivelserne. Facader og bygningshøjde langs Elmegade skal videreføres tæt på den eksisterende Nytorv-bebyggelses højder, som er ca. 11 m til tagryg og ca. 6 m facade.
-
Friarealer og beplantning
Områdets vej- og parkeringspladser skal beplantes, så der opnås en grøn karakter og lægivende effekt.
-
Miljøforhold
Miljøklasse 1-3. Der skal ved placering af ny bebyggelse tilsigtes at der opnås støjskærmede friarealer til ophold. Det er en særlig afgørende forudsætning for eventuel indpasning af boliger.
-
Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold)
MILJØPRIORITERET GADE For Elmegades ombygning til ca. 17 m bred, miljøprioriteret vej, skal der inddrages areal fra ejendomme syd for Nytorv. Ud for Nytorv indsnævres vognkørebanen og der anlægges cykelsti i fortovsniveau. VEJOMLÆGNING Elmegades sidegren med tilslutning til baneområdet kan nedlægges og erstattes af en vej længere mod øst, langs Lidl. NY VEJ LANGS BANEN Langs områdets sydgrænse skal der reserveres areal til ny vej. I tilknytning hertil, og som forudsætning for udbygning af Nytorv, skal anlægges en fodgængerpassage igennem sydlig ende af Nytorvs vestfløj.
-
Status
Aflyst