K01.C07
-
Rammeområde
K01.C07
-
Plannavn
Kalundborg midt
-
Generel anvendelse
Centerområde
-
Specifik anvendelse
Kontor- og serviceerhverv, Butikker
-
Fremtidig zonestatus
Byzone
-
Max. bebyggelsesprocent for området
85% beregnet ud fra det enkelte jordstykke
-
Min. tilladte miljøklasse
1
-
Max. tilladte miljøklasse
3
-
Max. antal etager
2
-
Max. bygningshøjde
13
-
Områdets anvendelse
Dette område langs Sct. Jørgensbjerg og Slagelsevej er til mindre butiks- og servicevirksomhed som specialbutikker, frisør, kiosk, fastfood og liberale erhverv. Der skal sigtes mod boligorienteret udvikling og bedre boligkvaliteter, hvor det er tiltrængt. Butiks- og serviceareal skal ikke forøges, men ses gerne reduceret, f.eks. ved boligbyggeri på arealet med det nuværende Shell-tankanlæg. Butikstyper og butikslokalisering skal respektere hovedstrukturens retningslinjer for detailhandel og holdes inden for detailhandelsområdet. Området butiksareal må ikke forøges. Maksimal butiksstørrelse er 200 bruttoetagemeter.
-
Bebyggelsesforhold i øvrigt
BYGNINGSPLACERING Nye huse skal overvejende ligge som sluttet randbebyggelse langs Sct. Jørgensbjerg og Slagelsevej. Nord for Sct. Jørgensbjerg skal evt. ny bebyggelse (udfyldning) følge den fremherskende facadelinje mod vejen. Syd for Sct. Jørgensbjerg og langs Slagelsevej skal nye huse som hovedregel ligge mindst 10,5 m fra vejmidte. Konkrete byggefelter skal fastlægges i lokalplan. Bebyggelsens arkitektur, dimensioner, hovedform/bygningsprofil og materialer skal harmonere med den ældre købstads karakter uden at være pasticher, dvs. en kombination af tradition og modernitet. Som led i den ny bebyggelse kan der tillades unikke løsninger, f.eks. motiveret i stedets særlige beliggenhed eller bygningens særlig anvendelse. FORHOLD TIL OMGIVELSER Bygninger og friarealer skal fremtræde harmonisk mod omgivelserne. Der skal bl.a. tages hensyn til overgangen til de tilgrænsende grunde med gamle byhuse på Margrethevej. BYGNINGSRENOVERING Ydre bygningsrenovering skal tage hensyn til husets oprindelig stil og arkitektur. BYGNINGSBEVARING Det skal så vidt mulig undgås, at bevaringsværdige bygninger nedrives. Maks bebyggelsesprocent er 85 for den enkelte ejendom eller som gennemsnit i et afgrænset delområde. Maks. etager er 2½ samt mulighed for parterreetage, hvor forholdene taler for det. Mulighed for 3 etager (over gadeniveau), hvis den samlede områdedisponering taler for det. Maks. bygningshøjde er 13.0 m (hovedregel). Mulighed for 15.0, hvor forholdene og den samlede løsning taler for det.
-
Friarealer og beplantning
Omfang og disponering af friarealer og beplantning skal fastlægges i lokalplan. Boliger skal have let adgang til støjskærmet opholdsareal i det fri. Fornyelser skal fremme områdets grønne træk, bl.a. med beplantninger langs med og på vejarealer.
-
Miljøforhold
Miljøklasse 1-3. Ny bebyggelse skal ved placering og sammenhæng skærme opholdsarealer mod trafikstøj.
-
Infrastruktur (veje, stier og trafikforhold)
CYKELSTIER Sct. Jørgensbjergs rolle som Overordnet trafikvej mellem Rudbjerg Allé og Slagelsevej begrunder anlæg af cykelstier på strækningen. MILJØPRIORITERING Hele Sct. Jørgensbjerg skal miljøprioriteres med træer, fartdæmpere o.a., bl.a. for at reducere uvedkommende færdsel mellem Rudbjerg Allé og Kordilgade / Bredgade. ADGANGSVEJE OG SAMMENHÆNGE I lokalplan skal der langs Sct. Jørgensbjerg og Slagelsevej fastlægges endelig placering af fælles adgangsveje og sti ind i til karréen afgrænset af Sct. Jørgensbjerg, Slagelsevej, Elmegade og Margrethevej. Fornyelserne skal sikre trafik- og stisammenhænge med en østvestgående hovedsti, p-pladser og torve i karréen.
-
Status
Aflyst