Grundvand

Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsy-ninger uden for disse, skal som hovedregel friholdes for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Boringsnære beskyttelsesom-råder til almene vandforsyninger skal som hovedregel friholdes for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Kommunens vurdering af sårbarhed i forbindelse med planlægning for byudvikling eller anden ændret arealanvendelse i OSD, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplan-de til almene vandforsyninger uden for OSD, sker på grundlag af den statslige grund-vandskortlægning, eller hvad der svarer hertil.

Lokalplanlægning

Lokalplaner i OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, skal som formål omfatte hensynet til forebyggelse af grundvandsforurening. Lokalplanens for-mål kan eksempelvis formuleres:

  • Lokalplanen har til formål at forebygge, at nye anvendelser i et lokalplanområde medfører risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand.
  • Lokalplanen har til formål at forebygge, at nedsivning fra et erhvervsområde med-fører forurening af jord eller grundvand.
  • Lokalplanen har til formål, at sikre en bæredygtig håndtering af regnvand, så der tilgodeses grundvand og overfladevand

Bestemmelser om grundvandsbeskyttende tiltag formuleres ud fra nedenstående principper:

  • Opbevaring af råvarer og affald på tætte belægninger og med kontrolleret afløb.
  • Sikring af at virksomheder med udendørs opbevaring og håndtering af materialer eller stoffer, der let udvaskes til jord og grundvand, er passende sikret mod vold-somme klimatiske ændringer, f.eks. at store regnvandsmængder, der potentielt er forurenet, kan bortledes forsvarligt.
  • Minimering af risiko for uopdagede spild, når tanke og rørføringer med kemikalier etableres over jorden, med kontrolleret opsamling af spild og kontrolprogram for anlægget.

De relevante bestemmelser indsættes, efter konkret vurdering, i lokalplaner for områder, hvor der kan etableres erhverv/aktiviteter, der kan udgøre en fare for forurening af grundvandet. Bestemmelserne kan have form af krav til ubebyggede arealer, krav om etablering af/tilslutning til fællesanlæg, og indgå i bestemmelser om forudsætninger for ibrugtagen.

Ved udlægning af arealer til virksomhedstyper nævnt på virksomhedsliste og anlæg i bilag 1 i vejledning om krav til kommuneplanlægning i OSD og indvindingsoplande, skal der fastsættes tekniske tiltag, jf. ovenstående principper, til sikring mod forurening i de respektive tilladelser.

Generelle rammebestemmelser for tværgående emner

Se indholdet i emnerne ved at vælge dem i tabellen nedenunder.

Affaldshåndtering Kulturmiljøer og kirkeomgivelser
Afgrænsede landsbyer Kystnærhedszonen
Afstand til risikovirksomheder Kystnære byzoner
Andre bindinger Master og synligt sendeudstyr
Arealforbrug Natur- og fredningshensyn
Bebyggelsens omfang og karakter Opholds- og legearealer
Beplantning Parkeringsarealer
Beskyttelsesinteresser Rækkefølge for boligudbygning
Beskyttelseslinjer Skilte og facader i byzone
Bevaringsværdige bygninger Spillehaller
Butiksformål Støjhensyn
Bymiljøinteresser Sundhed
Bynære områder Tekniske anlæg
Byomdannelse Tryghed og overskuelighed
Grundvand Vandløb
Jernbaner Veje og stier
Klima og bæredygtighed Zoneforhold

Links og dokumenter

> Statslig udmelding til retningslinje 40 og 41

> Bilag til statslig udmelding - inkl. liste 1, 2 og 3