Redegørelse for større fælles biogasanlæg

Landbruget spiller en rolle som leverandør af grøn energi. Regeringens energistrategi 2050 sigter mod at op til 50 % af husdyrgødningen kan udnyttes til grøn energi i 2020. I marts 2012 indgik regeringen en bred energipolitisk aftale, der skal sikre gode økonomiske rammebetingelser for udbygning af biogas i Danmark.

Planloven forpligter kommunerne til at inddrage lokalisering af større fælles biogasanlæg i kommuneplanlægningen. På den baggrund har Kalundborg Kommune identificeret potentielt egnede områder og udarbejdet retningslinjer for beliggenhed af større fælles biogasanlæg.

Klima, strategisk energiplanlægning og biogasanlæg

Kalundborg Kommune har udarbejdet en klimaplan der er vedtaget i 2013.

I Kommuneplanens tværgående afsnit om klima  er tre af de overordnede mål på klima- og energiområdet at:

• arbejde med klima og energi på tværs af sektorer i et langsigtet helhedsperspektiv
• nedbringe udledningen af CO2 med minimum 20 % frem mod 2020 for Kalundborg Kommune som geografisk område
• understøtte indsatsen for at nedbringe energiforbruget, øge energieffektiviteten og omstille til vedvarende energikilder gennem strategisk energiplanlægning for kommunen som geografisk område

Biogas kommer til at spille en rolle, hvis vi skal reducere vores CO2-udslip og omstille til vedvarende energi, dels ved at fortrænge fossilt brændstof og dels ved at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Dermed er der tale om en dobbelt gevinst ved at anvende husdyrgødning til biogas. Samtidig er der i Kalundborg det specielle forhold at procesindustrien har betydelige mængder organiske restprodukter der kunne anvendes i en biogasproduktion.

Som en del af Klima- og energiplanen skal der udarbejdes en strategisk energiplan. Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem. Formålet er at omstille til vedvarende energi og gennemføre energibesparelser på en måde der er samfundsmæssigt mest energieffektiv. Der er derfor i udpegningerne lagt vægt på at placeringsforslagene understøtter en overordnet strategisk energiplan ved, ud fra de potentielle områder der er i spil, at udpege de områder hvor der er størst sandsynlighed for at en evt. afsætning af gassen vil bidrage til at fortrænge fossile brændstoffer.

Retningslinjernes betydning

I vurderingen af den bedste placering af et større fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandør, omgivelserne, tracéer til veje og gasledninger indgå. Områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier søges friholdt ved udpegning af områder til placering af større fælles biogasanlæg.

Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af større fælles biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, fx for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer. I Kalundborg kommune er det dog også oplagt at vurdere om et anlæg evt. kan indpasses i kommunens større industriområder.

Intet anlæg bør som udgangspunkt placeres nærmere end 500 m fra bymæssig bebyggelse, sommerhusområder eller områder der i kommuneplanen er udlagt til byudvikling (visse typer erhvervsområder undtaget). For enkeltboliger i det åbne land bør det gælde at afstand mellem boligen og et større fælles biogasanlæg er mindst 300 m. Ved placering af bygninger og anlæg på grunden bør der tages størst muligt nabohensyn.

Udpegningerne på kort 8.11.a til placering af større fælles biogasanlæg skal ses som positivudpegninger og ikke som egentlige arealreservationer. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at et evt. anlæg placeres fortrinsvist i disse områder. Udpegningerne indikerer hvor det giver god mening at undersøge placeringsmulighederne nærmere, men er ikke udtryk for at et biogasanlæg nødvendigvis kan finde indpasning i det pågældende område. Udpegningen vil ikke i sig selv give mulighed for et egentligt anlæg, men investorer kan på baggrund af planen søge tilladelse til at opføre biogasanlæg inden for de udpegede områder og efter de retningslinjer, som planen opstiller.

Da oplandet for husdyrgødning kan være 10-20 km afhængig af gødningstype er planlægning for større fælles biogasanlæg relevant også udenfor kommunegrænsen. De to valgte placeringer er afstemt med planlægning for biogasanlæg i nabokommunerne.

Særligt for de to udpegede områder gælder:

• Området beliggende i eller i tilknytning til industrien syd for Kalundborg: Her er der gode tilkørselsforhold og tæt afstand til industrielle restprodukter der kunne indgå som boosterfraktion i et biogasanlæg. Der er nogen afstand til husdyrgødningressourcer. Gassen kan afsættes direkte til Asnæsværket eller naturgasledningen. De fleste virksomheder i området er i samme miljøklasse som et kommende større fælles biogasanlæg ville være. Dele af området er beliggende i "gult område" hvor de planmæssige bindinger skal undersøges nøjere. Et større fælles biogasanlæg kan med fordel placeres på Asnæsværkets grund da rammen for lokalplanlægning åbner mulighed for denne type tekniske anlæg.
• Området beliggende nordvest for Gørlev. Her er transportforhold, husdyrtryk og de planmæssige bindinger gode. Der er nogen afstand til industrielle restprodukter. Biogassen kan afsættes til naturgasnettet i Gørlev. Den visuelle indpasning af et anlæg i landskabet bør undersøges nøje.

Transporten af husdyrgødning foregår normalt med store tankbiler, og til et større fælles biogasanlæg kan der forventes mellem 15 og 80 læs pr. døgn. Derfor er det vigtigt, at vejnettet omkring anlægget har en kapacitet, som kan klare denne belastning.

Netop nærheden til råvarer og til aftagermuligheder i form af naturgasnettet samt nærheden til overordnet infrastruktur, er væsentlige funktionelle forhold, der kan begrunde positivudpegningernes delvise beliggenhed inden for kystnærhedszonen. I området nordvest for Gørlev er der samtidig direkte tilkørselsmulighed til hovedlandevejen via eksisterende rundkørsel nord for byen. Dette er væsentligt, da der ikke kan forventes etableret direkte adgangsveje eller overkørsler fra områderne til statsvejnettet, idet hovedlandevejen er adgangsbegrænset (jf. Vejdirektoratet). I forhold til kystlandskabet er det desuden væsentligt at bemærke, at der for udpegnigen ved Gørlev ikke er i direkte visuel kontakt med kysten. I Kalundborg er udpegningen placeret i umiddelbar tilknytning til bymæssig bebyggelse.

Et større fælles biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående af forskellige tanke, haller, oplagspladser, høje skorstene osv. På grund af anlæggets størrelse vil et anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener. Der skal i planlægningen derfor nøje overvejes hvordan anlægget med hensyn til placering og arkitektur kan indpasses i netop det landskab, hvor det ønskes placeret – fx ved træplantning, så det ikke vil fremtræde dominerende. Da større fælles biogasanlæg som udgangspunk er VVM-pligtig vil der være krav om visualisering ved en konkret planlægning.

Området syd for Kalundborg er delvist omfattet af værdifult kulturmiljø, hvilket dog ikke vurderes at være i strid med beskyttelsesinteresserne. Den østlige del af kulturmiljøet på Asnæs med husmandsbrug indeholder et uregelmæssigt ejendomsmønster med blanding af ældre brug og ”Bedre Byggeskik” og med store forskelle i jordtilliggende. Denne nordøstlige del står svagere end resten af kulturmiljøet, det er vanskeligere at erkende det oprindelige udstykningsmønster og mange af gårdene er ombyggede. Desuden er en del af området stærkt præget af store tekniske anlæg og industrivirksomheder på Asnæs, herunder Statoil raffinaderiet og det store 400 kw luftledningsanlæg fra Asnæsværket, der trækker hen over området.

Mindre, såkaldte gårdanlæg - som er opført i tilknytning til et landbrug og har mulighed for at få gylle fra enkelte nabogårde – kan etableres uden kommuneplantillæg. Placeringen af gårdanlæg reguleres som med anden landbrugsbyggeri med landzonebestemmelserne, byggetilladelse, miljøgodkendelse m.v. I områder hvor husdyrtrykket er relativt højt og infrastrukturen vanskeliggør placeringen af et større fælles biogasanlæg kan et gårdanlæg være hensigtsmæssig. Opførsel af gårdanlæg vil være i overensstemmelse med målsætningen om at bidrage til at 50 % af husdyrgødningen omsættes i et biogasanlæg.

Definition og oprindelse

Et større fælles biogasanlæg er et anlæg til produktion af biogas fra organisk materiale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Det forudsættes, at ”større fælles biogasanlæg ” for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 ton husdyrgødning eller derover pr. døgn.

Der er fastsat nogle kriterier, som er lagt til grund for denne biogasplanlægning. Det primære hovedhensyn er beliggenhed i forhold til husdyrgødning/ressourcegrundlaget samt afsætningsmuligheder.

Hertil kommer:

• Vej- og tilkørselsforhold
• Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.)
• Nabohensyn
• Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab
• Kulturmiljøer og fortidsmindefredninger

Det er antaget at ca. 50 % af husdyrgødningen i kommunen vil være tilgængelig for et biogasanlæg, og da der allerede er et eksisterende anlæg i kommune betyder det at der formentlig ikke er grundlag for mere end to anlæg yderligere med en kapacitet på 200 ton husdyrgødning eller derover.

Den konkrete udpegning af positivområderne er foretaget ved at sammenholde kort over husdyrtrykket med kort over de planmæssige bindinger der findes for etablering af et sådant anlæg (kort 8.11.b). Herved fremstår nogle potentielt egnede områder. Disse er så sammenholdt med vej- og tilkørselsforholdene samt hvor det i et overordnet strategisk energiperspektiv vil give bedst mening at placere et evt. anlæg. Yderligere er det sikret, at der ikke er sammenfald med nitratfølsomme indvindingsområder eller områder med særlige drikkevandsinteresser. Herved er de to udpegede områder fundet.

Biogasplanlægningen har været udsendt i en særskilt foroffentlighedsfase fra 8. februar til 8. marts 2012. De indkomne høringssvar er behandlet i et særskilt hæfte. For uddybning af udpegningsgrundlaget henvises til foroffentlighedsfolderen og dette hæfte (se links i højre side).

Den endelige placering af udpegningen ved Gørlev er efter høringsperioden justeret som følge af statslige interesser.

Kort 8.11.b Planmæssige bindinger for placering af større fælles biogasanlæg. Rød: restriktive zoner, orange: vurderingszoner anden myndighed, gul: vurderingszone kommunen.

Behov for planlægning i kommende planperiode

I forbindelse med et konkret projekt skal der evt. udarbejdes et kommuneplantillæg indeholdende rammer for lokalplanlægningen samt udarbejdes en lokalplan. Endvidere skal der udarbejdes en miljøvurdering af planforslagene. Derudover er større fælles biogasanlæg omfattet af reglerne om VVM og der skal derfor foretages en VVM-screening - med mindre projektet er VVM-pligtigt - som kan resultere i udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Et konkret projekt vil også skulle have en miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Baggrund for mål

Målene er udarbejdet på baggrund af Planstrategi 2011 og de statslige interesser.