Redegørelse for affald

Affald opfattes ofte som alt det, vi skiller os af med, men meget affald er også brugbare ressourcer, der ikke må gå tabt. Fremover bliver udfordringen derfor også at begrænse tabet af ressourcer mest muligt og at gøre det på en måde, som tager hensyn til både miljø og økonomi.

Affaldsbranchen har gennem mange år arbejdet efter målsætninger om at reducere den samlede miljøbelastning og tabet af ressourcer, herunder at udnytte energien i affaldet.

Herudover er affaldshierarkiet grundtanken bag affaldsbehandlingen i Danmark.
Affaldshierarkiet er:

• Forebyggelse
• Forberedelse med henblik på genbrug
• Genanvendelse
• Anden nyttiggørelse f.eks. energiudnyttelse
• Bortskaffelse

Hierarkiet rangordner de forskellige måder at behandle affald på – alt efter hvor godt det er for miljøet. Grundtanken er, at man skal prøve at flytte behandlingen af affaldet så højt op i hierarkiet som muligt. Set ud fra miljø- og klimaperspektiver er det mest hensigtsmæssige at forebygge, at affaldet overhovedet opstår.

En aktiv indsats for at begrænse affald og ressourceforbruget samt at øge genanvendelsen er en del af Udviklingsstrategi for Kalundborg Kommune. Kommunen vil derfor gennem affaldsplanlægningen arbejde for en nedbringelse af affaldsmængderne til forbrænding og deponering. Kommunen skal dog sikre, at der kan etableres behandlingskapacitet til affaldsmængderne fra erhverv og husholdninger og de ikke genanvendelige affaldsmængder fra erhverv. Det er derfor således vigtigt at arbejde for, at genbruget øges - ikke kun kvantitativt, men også så kvaliteten af genbrugsmaterialerne øges. Uanset begrænsning af forbrug af ressourcer og øget genbrug er der dog fortsat behov for forbrænding og deponering af affald.

Kalundborg kommune har udarbejdet Affaldsplan 2014-2018. Affaldsplanen indeholder vision, delvision, mål og initiativer.

Klima

Langt den største del af affaldet indsamlet i Danmark bliver enten genanvendt eller brændt på de danske affaldsforbrændingsanlæg, hvor der produceres el og varme. Genanvendelse af affald reducerer CO2 udledningen, da produktionen af ”nye” produkter undgås. Affaldsforbrænding antages at være delvis CO2-neutral. Affald består både af plast og organisk materiale og i en CO2-sammenhæng er det kun CO2, der er dannet på baggrund af fossile kilder, dvs. hovedsageligt plast, som tæller med i opgørelserne. Affaldsforbrænding er i dag en del af den ikke-kvotebelagte sektor og CO2-udledningen fra de danske affaldsforbrændingsanlæg står for godt 1 % af den samlede udledning i Danmark. Til gengæld er forbruget af fossile brændsler som kul og naturgas reduceret, da el og varme fra affaldsforbrænding erstatter el og varme fra kraftvarmeværkerne. Sammenlagt må det forventes, at klimapolitikken i den kommende periode kan resultere i væsentlige forandringer på affaldsområdet.

Afstandskrav til affaldsanlæg

Placering af de fleste typer af affaldsanlæg støder ofte på konflikter i forhold til andre arealanvendelsesinteresser såsom bosætning, grundvandsbeskyttelse, naturinteresser m.m. Kun på få områder er det muligt at pege på specifikke forhold, der skal tilgodeses, sådan som det er gjort for afstandskravet til forureningsfølsom arealanvendelse som boliger, institutioner, visse typer erhverv mv. i retningslinjen og hensynet til grundvandet i retningslinjens afsnit vedrørende forurenet jord og restprodukter. Placeringen af et affaldsanlæg skal således konkret afvejes overfor en lang række andre hensyn.

Afstandskravene kan lempes, hvis en konkret vurdering godtgør at lugtgener fra anlægget er begrænsede ved konkrete forebyggende foranstaltninger på anlægget eller f.eks. ud fra vurdering af beliggenhed i forhold til fremherskende vindretning og ud fra anlæggets størrelse og antallet af f.eks. boliger der udsættes for eventuelle gener.

For komposteringsanlæg er retningslinjens afstandskrav formuleret med udgangspunkt i, at der er tale om åbne komposteringsanlæg, hvor det ikke er muligt at kontrollere lugtemissionerne som ved lukkede anlæg.

Forurenet jord og restprodukter

Der er store mængder overskudsjord fra etableringen af bygninger og vejanlæg, hvoraf en del er restprodukter samt mere eller mindre forurenede jordmaterialer.

De tidligere amter på Sjælland og Lolland Falster samt København og Frederiksberg kommuner har i Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Sjællandsvejledningen, formuleret en række overordnede principper for håndtering af forurenet jord. Forurenet jord skal håndteres optimalt under hensyntagen til beskyttelsen af grundvandsressourcerne og til arealanvendelsen, og der skal spares på de primære ressourcer gennem genanvendelse af ren og lettere forurenet jord.

Kommunen vil i sin administration af godkendelser og tilladelser til genanvendelse af forurenede jord- og restprodukter forudsætte, at et projekt ikke har depotlignende karakter, men at der er tale om projekter, der har et klart genanvendelsesformål f.eks. i form af støjvolde, landskabsprojekter, visuel afskærmning mellem bolig og erhverv.

I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser gives ikke tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord (klasse 2) med mobile forureningskomponenter som benzin.

I Områder med Særlige Drikkevandsinteresser kan anvendelse af lettere forurenet jord (klasse 2) med immobile forureningskomponenter kun tillades, hvis en risikovurdering godtgør, at anvendelsen kan ske miljømæssigt forsvarligt.

I Områder med Drikkevandsinteresser eller Områder med begrænsede Drikkevandsinteresser kan genanvendelse af lettere forurent jord (klasse 2) kun godkendes på baggrund af en risikovurdering.

I Områder med begrænset Drikkevandsinteresse kan der på baggrund af en risikovurdering for påvirkningen på miljøet etableres depoter for forurenet jord.

Forurenet jord i klasse 3 og kraftigt forurenet jord i klasse 4 kan umiddelbart ikke genanvendes, men bør anvises til rensning eller deponering. I ganske særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at genindbygge jord forurenet i klasse 3 og 4 med immobile forureningskomponenter på samme lokalitet.

Indbygning kan kun ske på baggrund af en konkret risikovurdering, der viser at det kan ske uden forøget påvirkning af jord og grundvand.

Jord- og restprodukter kan ikke genanvendes, hvis de er forurenet i en sådan grad, at der er tale om „farligt affald“.

I Kalundborg Kommune er der anlæg, der modtager ren og forurenet jord til henholdsvis genanvendelse, rensning og evt. deponering i specialdepot, hvis jorden efter rensning ikke kan afsættes til genanvendelse. Denne form for jordrensningsanlæg eller karteringsplads for ren og lettere forurenet jord kan medvirke til at genbrug af jord fremmes.

Der forventes ikke i planperioden at blive behov for etablering af jorddeponi i Kalundborg kommune eller i en kommune i affaldsselskabet. Det har tidligere været overvejet, at etablere et depot for forurenet jord ved Audebo Affaldsdeponi med et volumen på op til 4 mio. m3. Der har indtil videre ikke været behov for at etablere et sådant deponi, idet opgravet jord nyttiggøres direkte eller efter eventuelt rensning enten i eller udenfor kommunen.

Deponeringsanlæg

Der bliver ikke behov for en udvidelse af deponeringskapaciteten for blandet affald i planperioden, idet deponikapaciteten på Audebo Affaldsdeponi er tilstrækkelig de næste 20 - 50 år med de nuværende opfyldningstakter. Affaldsselskaberne på Sjælland arbejder sammen om bl.a. at sikre optimal udnyttelse af deponeringskapaciteten.

Flyveaske

Det er kun lejlighedsvis og i mindre omfang, at der er behov for deponering af flyveaske, da langt hovedparten af restprodukterne fra elproduktionen genanvendes i byggeindustrien (cement og gipsplader eller i bygge- og anlægsprodukter). Der er således ikke behov for etablering af anlæg til deponering af flyveaske i denne planperiode.

Deponier for havnesediment

Rene oprensede materialer bør så vidt muligt nyttiggøres, f.eks. som råstoffer, til kystfodring eller til opfyldning af sugehuller. Alternativt kan materialerne tillades bortskaffet ved klapning. Tilladelse til klapning gives af Statens Miljøcenter. Oprensede materialer, der er lettere forurenede, samt ikke genanvendelige rene materialer bør bortskaffes så tæt på oprensningsstedet som muligt.

Der er derfor åbnet mulighed for, at der kan etableres depoter til indspuling af sediment og uddybningsmaterialer i Kalundborg Havn og ved Sejerby Havn f.eks. i form af opfyldning af nye havnearealer.

Affaldsforbrændingsanlæg

Der er ingen affaldsforbrændingsanlæg i Kalundborg kommune. Affald til forbrænding leveres til forbrænding via affaldsselskabet KARANOVEREN.

Den tidligere regionplanretningslinje om at der kan etableres affaldsforbrændingsanlæg/biomasseanlæg i Kalundborg fastholdes derfor. Et sådant anlæg må forventes at være VVM-pligtigt.

Andet affald

Der er enkelte typer overskudsprodukter/affald, som i dag bortskaffes ved genanvendelse, men hvor fremtidig genanvendelse er usikker på grund af eventuel manglende afsætning. Det drejer sig om ren jord, lettere forurenet jord og bioaske fra halm- og flisfyrede varmeværker . Der er ikke i dag et fuldstændigt overblik over, hvor meget ren jord og lettere forurenet jord der bortskaffes.

Mængden af bioaske er begrænset. Ved et eventuelt stop for spredning af bioaske på marker vil det ikke udgøre et kapacitetsmæssigt problem at deponere bioasken.

Baggrund for mål

Målene er videreført uændret fra kommuneplan 2009-2021.