Besøgsområder

Besøgsområder ligger i tilknytning til større byer og i de mest attraktive rekreative områder og er egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Besøgsområder er vigtige led i den overordnede strategi for oplevelsesudvikling, formidling og tilgængeliggørelse af kommunens naturområder og kulturmiljøer.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • understøtte aktiviteter inden for bæredygtig turisme
  • indpasse et rigt udbud af aktiviteter og oplevelser i naturen
  • udvikle og sikrepo adgang til natur- og landskabsområder
  • muliggøre etablering/udbygning af besøgs- og formidlingsfaciliteter ved oplevelsessteder i natur- og kulturmiljøer, idet enhver form for anlæg i det åbne land etableres under
  • hensyntagen til natur- og landskabsbeskyttelse
  • der er skabt muligheder for at etablere nye fysiske miljøer for aktiv udfoldelse
  • større ejerskaber til de landskabelige værdier er skabt gennem naturformidling
  • sikre mulighed for såvel organiserede som uorganiserede friluftsaktiviteter

Retningslinjer

7.1.1 De udpegede BESØGSOMRÅDER fremgår af temaet besøgsområder på kortet 7.1.a.

7.1.2 I BESØGSOMRÅDER skal landskabet i så høj grad som muligt gøres tilgængeligt for ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv, uden at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Der kan bl.a. etableres støttepunkter for ophold og naturformidling.

7.1.3 BESØGSOMRÅDER og særlige oplevelseslokaliteter kan udpeges overalt i kommunen, men kun efter en forudgående planlægning, der lægger hovedvægten på natur- og landskabshensyn.

7.1.4 Enkelte steder kan fredning eller offentlig erhvervelse være nødvendig for at skaffe adgang af hensyn til friluftslivet. Sådanne erhvervelser skal primært ske inden for BESØGSOMRÅDER.

Tryk på for at tænde og slukke for lagene.


Kort 7.1.a. BESØGSOMRÅDER.