Redegørelse for skovrejsning

Det er ifølge Danmarks nationale Skovprogram, 2002, målet, at skovarealet skal forøges således, at skovlandskaber udgør 20-25 % af landets areal i løbet af en trægeneration, som er 80-100 år. For at nå dette mål skal der identificeres og udlægges flere skovrejsningsområder på optimale lokaliteter, primært i forhold til grundvandsbeskyttelse og bynærhed, således at skovrejsningsaktiviteten fortrinsvis kommer til at ske inden for skovrejsningsområderne.

Formålet med at udpege skovrejsningsområder er at sikre, at privat og offentlig skovrejsning i højere grad finder sted, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt.

Formålet med skovrejsning er mangesidet, blandt andet fremme af træproduktion, friluftsliv, biodiversitet, miljøbeskyttelse og energi, der kan fornys. Når der anlægges ny skov, bidrager det til at beskytte grundvandet, naturen og skovens dyr, ligesom skoven bliver et rekreativt åndehul.

Ved offentlig skovrejsning lægges stor vægt på at skabe gode rammer for friluftslivet, gerne i nær tilknytning til bymæssig bebyggelse. Skovene skal desuden medvirke til at sikre en større binding af CO2, beskyttelse af grundvandet og tilbageholdelse af nedbør fra skybrud.

En fotomåling fra 2012 viser, at der er ca. 5320 ha skov i Kalundborg Kommune, hvilket svarer til ca. 9 % af kommunens samlede areal. I 2017 er dette ikke areal ikke blevet øget væsentlig, og det vurderes, at skovene stadig udgør ca. 9 % af kommunens samlede areal. Skovene i kommunen er koncentreret i den nordøstlige del omkring Bjergsted Bakker, øst for Tissø samt på Asnæs og Røsnæs.

Hvis Kalundborg Kommune skal nå målet om 20 % skovareal, svarer dette til en forøgelse fra 5.320 ha til ca. 12.000 ha.

Retningslinjernes betydning

SKOVREJSNING ØNSKET-områder er de områder, der ud fra en generel betragtning, er de optimale områder til skovrejsning. Her er det muligt at få tilskud til privat skovrejsning. I SKOVREJSNING UØNSKET-områder kan der som udgangspunkt ikke plantes skov. På det resterende areal er skovrejsning ikke uønsket, men der gives ikke i samme grad tilskud til privat skovrejsning.

De udpegede SKOVREJSNING ØNSKET-områder er grundlaget for lokaliseringen af den statslige skovrejsning, idet nye statsskove skal placeres inden for disse. Desuden danner de udpegede SKOVREJSNING ØNSKET-områder hvor skovrejsning er mulig grundlag for administrationen af tilskudsordninger til privat skovrejsning, som administreres af Naturstyrelsen i samarbejde med de lokale Statsskovdistrikter. Kommunen inddrages i denne forbindelse som høringspart.

Skov der rejses med støttemidler bliver pr. automatik fredskov der skal drives efter skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov såsom moser, heder, enge o.l. Således har skovene stor betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, sikring af rent drikkevand og styrkelsen af befolkningens friluftsliv.

Udpegningen til SKOVREJSNING ØNSKET område forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Områdets status som skovrejsningsområde vil dog indgå i sagsbehandlingen ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning. Kommuneplanen angiver områder, hvor der er forbud mod tilplantning, og er i den forbindelse bindende for lodsejeren.

Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, give dispensation til skovtilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen kan således, på baggrund af en konkret ansøgning og efter en nærmere vurdering, tillade tilplantning af mindre dele af minusområderne. Kommunen følger her en restriktiv praksis. Kommunen skal føre tilsyn med, at der ikke plantes skov på landbrugsejendomme i SKOVREJSNING UØNSKET-områder.

Ved ansøgning om skovrejsning i SKOVREJSNING ØNSKET-område, der samtidig er udpeget som råstofinteresseområder, skal Regionen først vurdere, om skovrejsning er i konflikt med de pågældende råstofinteresser.

Indpasning af skove i landskabet

Som det fremgår af retningslinjerne skal eventuel ny skov tage hensyn til landskabet og udsigter over Storebælt, Sejeøbugten m.v. Det betyder, at selvom et område er udpeget som SKOVREJSNING ØNSKET, kan det vise sig ved en konkret anmeldelse og sagsbehandling, at der er hensyn, som betyder, at det anmeldte skal justeres for at være landskabeligt indpasset og i overenstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen.

Vurderingen af om en skov er landskabeligt indpasset, skal tage udgangspunkt i beskrivelserne af de specifikke landskabskarakterområder. I publikationen The Creation of Small Woodlands on Farms [scotland.forestry.gov.uk, 2017] kan der findes inspiration til, hvordan skov kan indpasses i landskabet.

Skovbyggelinjer

For alle statsejede skove samt for privatejede skove på over 20 ha gælder, jf. naturbeskyttelsesloven, en skovbyggelinje på 300 meter. Det vil sige, at der inden for en afstand af 300 meter fra skoven i de fleste tilfælde ikke må placeres bygninger, campingvogne og lignende. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra skovbyggelinjerne.

Definition og oprindelse

Områder, hvor skovrejsning er ønsket, udgjorde under forrige kommuneplan (2013) ca. 6.300 ha. I forbindelse med Kommuneplan 2017-2028 er der udpeget flere områder, hvor skovrejsning er ønsket. Det tilføjede areal er på ca. 3.000 ha. Det samlede areal for områder, hvor skovrejsning er ønsket, udgør herefter ca. 9.300, hvilket svarer til ca. 15 % af Kalundborg Kommunes samlede areal. Sammenlagt med eksisterende skov (9%) bliver det i alt 24 %.

Arealerne er udpeget ud fra hensyn til bynærhed, grundvandsbeskyttelse, naturforbedring og landskabelige interesser. Der er derfor udpeget SKOVREJSNING ØNSKET-områder omkring centerbyerne og så vidt muligt større landsbyer og sommerhusområder. Hensynet til grundvandbeskyttelsen betyder, at der i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og Nitratfølsomme Indvindingsområder for Grundvand er udlagt arealer, der ikke nødvendigvis er bynære.

Kalundborg kommune har et forholdsvist beskedent skovareal i forhold til andre dele af landet og i særdeleshed i forhold til den nationale målsætning. Ud over arealer med ovennævnte interesser er der derfor udpeget SKOVREJSNING ØNSKET- områder, hvor der traditionelt har været en stor andel skov og skoven derfor er en væsentlig del af landskabsbilledet. Dette gør sig især gældende i den østlige kuperede del af kommunen.

I Kalundborg kommune udgør SKOVREJSNING UØNSKET-områder, ca. 23.000 ha.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og planmæssige interesser. Beskyttede naturtyper og fortidsminder samt arealer omfattet af beskyttelseslinjer er desuden sikret mod tilplantning gennem naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Fredede områder og områder, hvor fredning er under forberedelse, indgår i områderne.

Områder, der er udpeget som råstofgraveområde, er også udpeget som SKOVREJSNING UØNSKET.

Anlægsområder, herunder vejtraceer og ledningstraceer, er ligeledes defineret som negativområder, hvor skovrejsning er uønsket. Endelig er de fleste områder, der er udpeget som beskyttelsesområde omkring kirkerne (Kulturhistoriske bevaringsværdier) og udvalgte kulturmiljøer, udlagt til SKOVREJSNING UØNSKET. Hvis der indenfor områder med kulturhistoriske bevaringsværdier er udlagt områder til SKOVREJSNING ØNSKET, er det konkret vurderet, at en eventuel tilplantning ikke vil skæmme eller hindre et værdifuld indkig til kirken.

Behov for planlægning i kommende planperiode

Ved næste planrevision kan nye eller ændrede udpegninger til SKOVREJSNING evetnuelt tage udgangspunkt i områder, hvor der er en lokal interesse i at rejse skov. Dette kan f.eks. ske ved, at private grundejere, som ønsker at rejse skov, kan ansøge om, at deres ejendom udpeges til SKOVREJSNING ØNSKET under hensyn til grundvand, landskab, natur, sundhed m.v.

Baggrund for mål

Målene er videreført uændret fra Kommuneplan 2013.