Redegørelse for klimatilpasning

Klima og klimatilpasning har været et tværgående emne i kommuneplanen siden 2009, hvor arbejdet med en klima- og energiplan blev igangsat. Kalundborg Kommune arbejder i dag med klima og energi indenfor fire områder:

• CO2-reduktion
• Strategisk energiplanlægning
• Klimatilpasning
• Innovation og arbejdspladser

Der er også fokus på klimatilpasning fra statslig side. Senest har Regeringen og KL i forbindelse med budgetforhandlingerne 2013 vedtaget, at kommunerne skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013. Til at understøtte kommunernes arbejde har staten oprettet en hjemmeside www.klimatilpasning.dk, hvor borgere, erhvervsliv og kommuner kan få hjælp til klimatilpasning.

Der er også udarbejdet en vejledning i klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, der specificerer kravene til klimatilpasningsplanerne.

Der er indholdsmæssige krav til klimatilpasningsplanen. Det betyder, at Klimatilpasningsplanen skal indeholde en risikokortlægning samt en beskrivelse af den kommunale indsats for klimatilpasning. Vejled¬ningen sætter specielt fokus på forebyggelse af skader fra vand (havvandsstigning, nedbør, grundvand etc.). Det vil sige, at der ikke er krav om, at planen skal indeholde andre klimatilpasningsrelaterede emner så som varme, sundhed, forstyrrelse af biodiversitet mv.

Retningslinjernes betydning

Retningslinjerne betyder, at områder der risikerer at blive oversvømmet ved en 100 års regn- eller stormflodshændelse i år 2050 er kortlagt, og at risikoen skal indgå i den fremtidige planlægning. Ved at udpege disse områder i kommuneplanen sikrer kommunen, at nyt byggeri i videst muligt omfang sikres mod klimaforandringer.

For at sikre mod stigende havvandsstand og flere ekstremregns-hændelser fastlægger retningslinje 6.12.1, 3 og 4 at man ved byggeri og ændret anvendelse skal vurdere risikoen for oversvømmelse i områder som liggere lavere end 1.9 m over nuværende havvands¬stand, inden for Bluespots og i områder, der oversvømmes ved en 100-års regnhændelse i 2050. I denne vurdering skal bl.a. indgå anlæggenes levetid. Meget byggeri vil have en levetid på mere end 40 år, hvorfor det er relevant at sikre at eventuelt byggeri placeres højt eller på andre måder sikres mod oversvømmelse.

Udover at udpegningen kan sikre det enkelte byggeri, kan udpegningen ligeledes benyttes til at reservere arealer til opstuvning af vand. Lavninger kan eksempelvis ud over at udgøre en risiko for oversvømmelse af byggeri også udgøre et potentielt område til opstuvning af vand ved skybrud.

Retningslinje 6.12.2 fastlægger, at der ved ny planlægning skal tages hensyn til risikoen for oversvømmelse i en zone på op til 3 meter over nuværende havniveau. Tre meter svarer til en 100-års stormflods-hændelse i 2100, med den værst tænkelige permanente stigning i havvandstand. Nye byområder må forventes at eksistere i mere end 100 år, hvorfor det er afgørende at områder i Klimatilpasningszonen kun inddrages til byformål, såfremt det sikres, at de ikke i fremtiden er i fare for at blive oversvømmet.

I retningslinje 6.12.5 udpeges INDSATSOMRÅDER FOR KLIMA-TILPASNING. 6.12.6 og 6.12.8 fastlægger at ”Indsatsbeskrivelserne” og ”Indsatskataloget” i Klimatilpas¬nings¬planen skal lægges til grund for ny planlægning. Dermed sikres, at klimatilpas¬nings¬løsninger for de enkelte områder fremadrettet indgår i planlægningen. Løsninger kan både være at sikre mod, at vandet trænger ind på et areal, men i lige så høj grad at sikre, at der er plads til opstuvning af vand på arealet.

I ”Indsatsbeskrivelserne” er beskrevet en række løsningsforslag til at minimere risikoen for oversvømmelse i INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING. ”Indsatskataloget” lister en bred række indsatser til realisering af Klimatilpasningsplanen. Retningslinjerne 6.12.5, 6 og 8 bliver dermed handlingsorienterede, idet der listes en række konkrete forslag til klimasikring og hvordan Kalundborg Kommune kan arbejde med klimasikring fremover.

Definition og oprindelse

Indsatsområder

Retningslinje 6.12.5 udpeger INDSATSOMRÅDER FOR KLIMATILPASNING. Da ikke alle oversvømmelsestruede områder kan sikres indenfor planperioden har det været nødvendig at prioritere indsatsen ud fra følgende kriterier:

1. Risiko for oversvømmelse
2. Ejendomsværdi
3. Kommunens særlige værdier
4. Sammenhæng til andre planer og projekter

Kalundborg Forsyning A/S er forpligtet til at sikre, at der ikke står vand på terræn i forhold til det til en hver tid gældende serviceniveau (pt. en 5-års regnhændelse). Forpligtelsen gælder for nye kloakledninger. Dvs. at der kan være kloakerede områder der er dimensioneret iht. daværende gældende krav, som muligvis ikke er de samme krav som nu. I hovedparten af ”indsatsområder i forbindelse med skybrud” vil det være Kalundborg Forsyning A/S, der realiserer indsatserne til sikring mod oversvømmelse som følge af skybrud. Indsatsområderne, der relaterer sig til skybrud, er derfor afgrænset med afsæt i kloakoplande. Indsatsområderne for stigende havvandsstand er afgrænsede med udgangspunkt i, hvor en fælles løsning kunne give mening geografisk.

Oversvømmelseskort Nedbør

Kalundborg Forsyning A/S har kortlagt sandsynligheden for oversvømmelser fra spildevandssystemet som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg i forbindelse med ekstremnedbør for Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev og Svebølle og Kalundborg. Kortene viser en estimeret nedbørshændelse i år 2050 og der er udarbejdet kort for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års nedbørshændelser. I fælleskloakerede områder vil vandet bestå af kloakvand, i separatkloakerede områder af regnvand fra regnvandsledningen.

For at supplere oversvømmelseskortene stiller Staten en ”hydrologisk højdemodel”, til rådighed der viser hvor lavningerne i terrænet findes – de såkaldte ”Bluespots”. Herved kan man få et overblik over, hvor vandet samler sig. Om der rent faktisk samles vand i længere tid i disse lavninger afhænger af drænforhold og jordbundstype og selvfølgelig af regnens intensitet og varighed.

Kortet viser derfor ikke, om der er et reelt problem i det pågældende område, men det kan give en pejling af, hvor der kan være behov for at undersøge området nærmere, fx i forbindelse med kommende planlægning.

Oversvømmelseskort Havvandsstandstigning

Stigningen i havvandstand er kortlagt for forskellige niveauer. Til udarbejdelse af risikokortet for havvandsstand er benyttet oversvømmelseskort for henholdsvis en 5-, 10-, 20-, 50- og en 100-års hændelse i 2050 svarende til en havvandstand på henholdsvis 150 cm, 160 cm, 170 cm, 180 cm og 190 cm over normal daglig vande i 2013. Med disse højder anvendes samme hændelses¬sandsynlighed til grund for risikokortlægningen som benyttet for oversvømmelseskortene for nedbør.

Værdikort

Oversvømmelseskortene viser hvilke områder, der kan blive oversvømmede ved bestemte hændelser. Ved at vide hvor kommunens værdier er koncentreret, er det muligt at prioritere indsatsen mod risikoen for oversvømmelse.

Kalundborg Kommune har derfor udarbejdet et værdikort (se eksempel, kort 6.12.h) til brug for prioriteringen baseret på bygningsværdi. Der er udarbejdet værdikort for de områder, som er truet af oversvømmelse fra havet og optrængning fra spildevandssystemet.

Kort 6.12.h. Eksempel på værdikort (Høng).

Risikokort og prioritering af indsatser

Værdikortet lægges sammen med oversvømmelseskort for at skabe ét risikokort (se kort 6.12.i), der danner grundlag for den overordnede prioritering.

Tryk på for at få signaturforklaring.

Kort 6.12.i. Eksempel på risikokort (Høng).

Risikokortet vægter som hovedregel områder, der trues af regnvand højere end områder, der trues af havvandstandstigning kombineret med en stormflod. Dette skyldes at oversvømmelser fra havet, fx i Kalundborg, først opleves, idet vandet overstiger kajkanten. Dette sker først ved 170 cm, hvilket svarer til en 20-års hændelse i 2050. Det kortet viser er med andre ord, at sandsynligheden for at blive ramt af oversvømmelse som følge af skybrud er meget større end sandsynligheden for at blive ramt af oversvømmelse som følge af stormflod.

Ved en stormflod hvor vandet står over kajkanten, vil der til gengæld være store områder der oversvømmes. Dvs. at en 20-års stormflodhændelse forårsager skader på langt flere bygninger end en 20-års regnhændelse.

Klimatilpasningsplanen lægger - ud over risikokortet - også kommunens særlige værdier samt sammenhæng til andre planer og projekter til grund for den endelige prioritering af indsatsområderne.

De særlige værdier er defineret som følgende:

• Naturbeskyttelsesområder
• Kulturmiljø
• Fredede bygninger
• Strategisk infrastruktur
• Virksomheder inden for miljøklasse 4-7
• Tekniske anlæg
• Større offentlige bygninger

De første tre værdier knytter sig til kommunens rolle som myndighed med ansvar for de pågældende områder. Sikring af disse områder medvirker til at sikre områder, der tjener en større almen interesse.

De efterfølgende tre værdier har ligeledes et større almen interesse-sigte, fx arbejdspladser. De har dog også en beredskabsmæssig betydning – evt. oversvømmelse af de pågældende områder vil dels begrænse muligheden for at komme til og fra områderne, dels kan oversvøm¬melse af visse typer af risikovirksomheder give større forurenings¬mæssige problemer, der skal håndteres i en beredskabssituation.

Endeligt har sikring af større offentlige bygninger også en beredskabsmæssig betydning, i og med at det er vigtigt at have et sted at evakuere folk til, hvis en krisesituation skulle opstå og samtidig har kommunen som ejer også en interesse i at sikre egne investeringer.

Med sammenhæng til andre planer og projekter tænkes primært på den kommende spildevandsplan. Her vil Klimatilpasningsplanens prioritering danne grundlag for indsatserne i den kommende spildevandsplanperiode. Indsatserne er derfor også prioriterede efter, om hvorvidt områderne allerede i dag er separatkloakerede, eller om de er fælleskloakerede, da der for den enkelte borger er stor forskel på om det er kloakvand eller regnvand huset oversvømmes med.

Sammenhæng til andre planer og projekter kan også betyde, at det sikres at der klimatilpasses, når der alligevel skal ske forandringer i et område. Arbejdet for den nye Havnepark i Kalundborg er et eksempel herpå; at klimatilpasning og sikring mod stormflod tænkes ind i design og udformning af et kommende havneparkanlæg.

De i retningslinje 6.12.5 identificerede indsatsområder er ikke prioriteret indbyrdes.

Behov for planlægning i kommende planperiode

Det vurderes i forbindelse med næste kommuneplanrevision om ny viden, kortlægning eller realisering af indsatsområderne giver anledning til revision af retningslinjerne.

Baggrund for mål

Målene er dannet på baggrund af resultaterne på borgertopmødet, Kommunalbestyrelsens vision samt statslige udmeldinger.