Redegørelse for spildevand
Spildevandshåndtering varetages af det kommunale aktieselskab Kalundborg Forsyning A/S. Selskabet leverer kloakforsyning og spildevandsafledning for borgere og virksomheder i Kalundborg Kommune.
I Kalundborg Kommune er der i 2017 8 rensningsanlæg af varierende alder og kvalitet. Ud over anlæggene ejet af Kalundborg Forsyning findes der i kommunen 9 andre rensningsanlæg.
Industrien sætter også sit præg på Kalundborg Kommune med bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Statoil og DONG Energy, der har deres produktion placeret i Kalundborg. Dette har givet kommunen en mangeårig erfaring med avanceret spildevandsrensning men stiller samtidig krav til moderne spildevandsfaciliteter.
Der er store udfordringer for spildevandsområdet i de kommende år. Både miljømæssigt i forhold til opfyldelsen af kravene i EU's vandrammedirektiv samt de øgede regnhændelser som følge af klimaforandringerne - og økonomisk i forhold til det omfattende vedligeholdelses- og renoveringsbehov på kloaker.
Spildevandsplan
Spildevandsrensningen i Kalundborg Kommune administreres efter den gældende spildevandsplan 2017-2027. Spildevandsplanen beskriver nuværende og kommende kloakeringstiltag i byområderne, tiltag for forbedret spildevandsrensning i det åbne land og den fremtidige anlægsstruktur. De planlagte tiltag er fastlagt ud fra afvejning af miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold. Spildevandsplanen skal revideres to gange i perioden 2017-2027.
Tryk på 
Kort 9.2.a. Kloakoplande i Kalundborg kommune
Spildevandsrensning i byområderne
I de eksisterende kloakoplande er der ligeledes en række udfordringer. Flere af områderne i både større og mindre byområder er fælleskloakeret og med mere eller mindre nedslidte kloaksystemer. Der pågår et arbejde med undersøgelse af de ældre kloaksystemer og der er i den gældende spildevandsplan planlagt separatkloakering af en række fælleskloakerede mindre byer samt et større område omkring Kystvejen i Kalundborg. I perspektivperioden, der ligger udover spildevandsplanens planperiode forventes der yderligere separatkloakering af en lang række byområder i kommunen.
Spildevandsrensning i det åbne land
En effektiv rensning af spildevandet fra enkeltejendomme i det åbne land og i sommerhusområderne er nødvendig for at kunne leve op til vandplanens målsætninger. I vandområdeplanerne er der fastsat et indsatsprogram, der skal gennemføres for at kunne sikre god økologisk tilstand i de omfattede recipienter (vandløb og søer). Herunder er også fastsat indsatser overfor spildevandsrensningen i det åbne land - som forventes afsluttet i Kalundborg Kommune i 2022.
Tilladelser til nye spildevandsanlæg i det åbne land bliver givet med vilkår om opfyldelse af vandplanens fastsatte renseklasse for det pågældende opland.
Tryk på
Kort 9.2.b. Plan for spildevandsrensning i det åbne land
Klima og spildevand
Højere temperaturer, øget vinternedbør og mindre sommernedbør, som vil falde sjældnere, men mere voldsomt, vil få betydning for afledning af nedbør og spildevand. Spidsbelastninger af afløbssystemerne forekommer, når der falder store nedbørsmængder i løbet af kort tid. Kraftigere nedbør vil øge spidsbelastningen og når et kloaksystem ikke kan klare en spidsbelastning, vil lavtliggende arealer (inklusive bebyggede arealer) oversvømmes, og urenset spildevand kan løbe ud i vandmiljøet.
Som en del af Klimatilpasningsplanen, er der udarbejdet kort, der viser hvor der kan opstå oversvømmelser som følge af evt. kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Kortene vil sammen med kort over havvandsstigning, blive brugt til at prioritere indsatsen for klimatilpasningstiltag i kommunen.
En del af denne indsats vil bestå af traditionelle tiltag så som udbygning af kapaciteten i de nuværende kloaksystemer når disse alligevel skal renoveres. Her er tale om meget store og langsigtede investeringer, hvor man ved nyanlæg og renoveringer allerede nu kan fremtidssikre med forholdsvis små ekstraomkostninger. Et andet tiltag, specielt ved nybyggeri, er at tage øget hensyn til forholdet mellem befæstet (bebyggelse, asfalt mv.) og ubefæstet areal (grønne områder) i planlægningen da der er direkte proportionalitet mellem befæstet areal og oversvømmelser.
Kortlægningen kan også vise, at tiltagene kan være små ændringer over jorden, der hjælper med at begrænse skaderne og lede vandet væk, fx i form af højere sokkelhøjde på husene, hævet kantsten langs udvalgte veje mv. Endelig er der behov for at tænke i mere utraditionelle tiltag så som vådgøring af lavbundsarealer, udlæg af bynær skove og fastholdelse af grønne områder i byerne, da disse tiltag kan medvirke til at kraftig nedbør modtages og fastholdes der hvor det falder og kun langsomt frigives til fx nedstrømsliggende byområder.