Redegørelse for grundvand

Der er bred enighed om, at den danske drikkevandsforsyning skal baseres på uforurenet grundvand, som kun kræver en simpel behandling. Behandlingen foregår ved, at det oppumpede grundvand (råvandet) bliver iltet og efterfølgende filtreret, inden det færdige drikkevand pumpes ud til forbrugeren. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først er blevet forurenet, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden.

Den danske model lever op til EU’s vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv, som siger, at drikkevandsforekomsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening, så man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet, inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug. De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).

EUs vandrammedirektiv har som sit overordnede mål, at alt vand skal have en god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning.

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanerne, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan på baggrund af Naturstyrelsens kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse om indsatsplaner (BEK nr. 1319 af 21. december 2011) om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD.

Grundvandsredegørelse

Varetagelse af grundvandshensyn udgør en væsentlig forudsætning for kommuneplanlægningen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse for, hvorledes grundvandsbeskyttelsen er varetaget i planlægningen for arealanvendelsen. Denne redegørelse kaldes "grundvandsredegørelsen". Grundvandsredegørelsen indgår som en del af forudsætningerne for den fremtidige kommune- og lokalplanlægning, hvor viden om fare for forurening af grundvandet fra ønskede aktiviteter skal afvejes i forhold til hensynet til grundvandet.

Muliggør nye kommuneplantillæg inden for OSD eller indvindingsoplande lokalisering af virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, skal det fremgå af redegørelsen til kommuneplantillægget hvordan de påtænkte aktiviteter forholder sig til grundvandsredegørelsen.

Vandforsyning

Vand, der anvendes til drikkevand, indvindes fra terrænnære, regionale eller dybe grundvandsforekomster, spredt jævnt ud over kommunen. Vandplanens basisanalyse har udpeget i alt 20 grundvandsforekomster i Kalundborg. Af dem er en af ringe kvantitativ tilstand, og tre er af en ringe kemisk tilstand. Den grundvandressource, der er til rådighed, er flere steder er fuldt udnyttet. Der er i alt givet tilladelse til at indvinde ca. 7,6 mio. m3 grundvand pr år. I 2010 er der indvundet ca. 4 mio. m3 mens der er importeret ca. 1,3 mio. m3 grundvand til kommunen.

Drikkevandforsyningen i Kalundborg kommune varetages af 60 almene og mindre ikke almene vandværker. Desuden forsynes en række ejendomme fra enkeltindvindingsanlæg med egen brønd eller boring. Der er registreret 347 enkeltindvindere, hovedsageligt landejendomme. Herudover er der registreret ca. 60 erhvervsindvindere, der indvinder vand fra egen brønd/boring eller overfladevand fra søer eller vandløb. Fra Tissø indvindes ca. 4 millioner m3 overfladevand om året til brug i industrien.

Forsyningsstrukturen fastlægges i en vandforsyningsplan. Kalundborg Kommune har endnu ikke lavet en samlet vandforsyningsplan, der gælder for hele den nye kommune. Indtil dette er gjort, gælder de fire vandforsyningsplaner, der er udarbejdet i de gamle kommuner: Bjergsted Kommunes fra 1998 (Sejerø er ikke indbefattet), Hvidebæk Kommunes fra 1991/1992, Gørlev Kommunes fra 2007 og Kalundborg Kommunes fra 1998. Høng Kommune har aldrig udarbejdet en vandforsyningsplan. Kalundborg Kommune forventer at vedtage en ny samlet vandforsyningsplan i 2018.

Indsatsplanlægning i kommende planperiode

Kalundborg Kommune er beliggende i og er berørt af seks områder af den statslige grundvandskortlægning: Bjergsted, Hvidebæk, Sejerø, Slagelse, Tude å og en samlet kortlægning for 24 indvindingsoplande til private vandværker beliggende udenfor OSD. Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de pågældende kort-lægningsområder.

I indsatsplaner beskrives den aktuelle status for grundvandskvaliteten, samt de indsatser som vandforsyningerne og andre aktører forventes at udføre inden for planperioderne, for at beskytte grundvandsressourcerne.

For Sejerø ligger der et udkast til en indsatsplan, udarbejdet af det daværende Vestsjæl-lands Amt, men da forudsætningerne for planen er ændret siden, skal både kortlægning og indsatsplan revideres. Ligeledes foreligger der vedtagne indsatsplaner udarbejdet af Vestsjællands Amt for Tude å (Slagelse Nordøst og Ruds Vedby indsatsplaner). Kalundborg Kommune er i gang med at udarbejde en samlet indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal omfatte hele kommunen. Et udkast til en samlet indsatsplan for kommunen ventes at foreligge i 2018. Den nye samlede indsatsplan vil ophæve de tidligere indsatsplaner fra Vestsjællands Amt.

I de indsatsplaner som foreligger, er bl.a. fokus på at nedsætte brugen af nitrat og pesticider, på opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, på indvindingsstrategier med henblik på at undgå ændringer i grundvandskemien samt på at indarbejde grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommunale tilsyn, planer og tilladelser.