Indvinding og forsyning

Indvinding

Den overordnede planlægning af vand- og råstofindvinding i Kalundborg kommune varetages af henholdsvis Staten og Region Sjælland igennem Vandplanerne og Råstofplanerne. Kommunen kan således ikke opstille retningslinjer for indvinding på disse to områder.

Ved revision af de statslige vandplaner og de regionale råstofplaner vil kommunalbestyrelsen arbejde for, at kommunens interesser er varetaget i planerne.

Forsyning

Kalundborg Kommune er myndighed på varmeforsyning, vandforsyning og kloakforsyning. De forskellige dele af forsyningen står alle over for væsentlige udfordringer i planperioden og påvirkes alle af klimaproblematikken.

Halvdelen af den kollektive varmeforsyning, der produceres i kommunen i dag, er baseret på fossile brændstoffer. I overensstemmelse med Kalundborg Kommunes målsætninger på klimaområdet, vil der blive arbejdet på en omlægning til øget brug af vedvarende energikilder.

Kalundborg kommune er karakteriseret ved en decentral spildevandsstruktur med 12 rensningsanlæg af varierende alder og kvalitet. Der arbejdes mod en centralisering af spildevandsstrukturen.

Samtidig vil spildevandsområdet være påvirket af ændret nedbørsmønstre med kortere, men kraftigere regn og øget ekstremnedbør, hvilket stiller nye krav til afløbssystemer.

Informationer på kort

> Kommunens digitale kortside