Redegørelse for lokal udvikling

Et dynamisk bymønster

Mens bymønsteret giver et øjebliksbillede af kommunens bystruktur, er der i en udviklingssammenhæng behov for at supplere bymønsteret med en mere differentieret udviklingsmodel, der i højere grad tager afsæt i de lokale potentialer fremfor placeringen i et størrelsesmæssigt byhieraki. De lokale potentialer, herunder lokalsamfundets sammenhængskraft, er mindst lige så vigtige udviklingsbetingelser som byernes placering i bymønsteret.

Udviklingen af et dynamisk bymønster skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret udvikling. Bl.a. skal det beskrive fremtidige samarbejdsmuligheder og mulige netværksdannelser mellem byer. Det er herunder vigtigt at overveje, hvordan samspillet mellem yderområderne og landsbyerne og kommunens større byer bedst kan udvikles og understøttes. Potentialer understøttes dels gennem kommunens politikker og strategier, dels gennem planlægningen.

Fokus på udvikling

I 2009 blev der foretaget en grov kortlægning af udviklingspotentialerne for bosætning, erhverv, detailhandel og turisme i kommunens byer. I forlængelse heraf blev der i 2013 foretaget en videreudbygning af bymosaik-kortlægningen gennem delprojektet "Bymosaik for Kalundborg Kommune 2012".

Projektet omfatter dels en kvalificering af den eksisterende potentialekortlægning, dels en perspektivering med særligt fokus på erhvervs- og synergimuligheder i områderne med henblik på at afdække, hvordan potentialerne kan udfoldes. Indfaldsvinklen har særligt været erhvervspotentialer, idet erhvervsudvikling betragtes som en væsentlig drivkraft for bosætning og udvikling i kommunen.

Kortlægning

Den gennemførte analyse tager udgangspunkt i kommunens fem planområder og de afgrænsede bysamfund uden for Kalundborg by. Nogle landsbyer er grupperet for at danne større analyseenheder.

Der opereres med otte hovedparametre, der har til formål at give et billeder af de enkelte byers styrker og svagheder og dermed afepejle mulige potentialer:

1. Befolkning - vækst i indbyggertal 2008-2012
2. Boliger - andel nyopførte boliger efter 2000
3. Service - udbuddet af offentlig og privat service
4. Beskæftigelse - andel beskæftigede i forhold til befolkningens størrelse (erhvervsaktive)
5. Bymiljø - en arkitektfaglig vurdering af de enkelte bymiljøer
6. Infrastruktur - adgang til motorveje, hovedveje og kollektiv transport
7. Landskab og natur - nærheden til attraktiv natur og landskaber
8. Erhverv - CVR-udtræk på 8 erhvervsbrancher

De enkelte hovedparametre består af flere elementer, der gennem en fastlagt karaktergivning (1-5) til sidst er sammenvejet i én parameter, der beskriver det pågældende hovedområde.

Der blev desuden i juni 2012 afholdt en workshop med interessenter fra de fem planområder med det formål at perspektivere analysen og få konkrete bud på udviklingsmuligheder.

Forskellige lokale potentialer

Analysen af kommunens bysamfund har resulteret i en oversigtlig beskrivelse af de enkelte byer, som er sammenfattet i publikationen Bymosaik 2012 - Bybeskrivelser.

Som en sammenfatning af byanalysen er den samlede score for alle otte parametre for de enkelte byer lagt ind på ét kort, se nedenfor. Kortet og karakteren giver i sig selv ikke et entydigt billede af byernes udviklingsmuligheder, men indikerer, hvor der er noget særligt at bygge på.

Kort 4.0.a. Illustration af summeret karaktergivning for de analyserede otte hovedparametre. Kalundborg by indgår ikke i analysen.

Med udgangspunkt i kortlægningen kan der peges på udviklingspotentialer inden for tre overordnede geografiske områder, der knytter sig til den nordlige, den centrale og den sydlige del af kommunen. I det følgende udfoldes disse nærmere. De erhvervsmæssige potentialer i landdistrikterne er nærmere beskrevet i kommuneplanens afsnit om Lokale erhverv.

Den nordlige del af kommunen

I den nordlige del af kommunen spiller Svebølle som lokal centerby en vigtig rolle. Byen orienterer sig mod Kalundborg, men servicerer samtidig et stort, lokalt opland i den østlige og nordøstlige del af kommunen. Beliggenheden ved større infrastruktur med station giver stort potentiale for bosætning og etablering af virksomheder og aktiviteter, herunder i forhold til turisme og rekreation. I analysen peges der på muligheder for underleverandør-virksomheder til de større virksomheder i Kalundborg samt firmadomiciler, der kan udnytte beliggenheden ved hovedfærdselsåren og nærheden til Kalundborg. En udbygning af rute 23 til motorvej vil øge disse muligheder yderligere.

Svebølle har også udviklingsmuligheder for udbygning af service, privat som offentlig. Der peges i analysen på at en øget tilgængelighed til de nærliggende naturområder af høj værdi kan gøre byen mere attraktiv som bosætningsby, særligt hvis naturkvaliteterne udvikles yderligere. En forbedring af bymiljøet - herunder området omkring stationen - vil kunne forbedre byens image.

Umiddelbart øst for Svebølle ligger Bregninge og Bjergsted, to landsbyer der i kraft af deres infrastrukturelle placering, fine bymiljø, nærheden til offentlige og private servicefunktioner og naturskønne omgivelser har potentiale som attraktive bosætnings- og iværksætterbyer i lille skala. Der findes allerede en del initiativer omkring private virksomheder. I nærområdet findes endvidere råstofgrave ved Bjergsted/Bregninge/Kaldred Ferieby som ved efterbehandling kan understøtte rekreative aktiviteter i området, fx shelters, bålpladser, kanoudlejning mv. Amfiteatret ved Bregninge er et fint eksempel på, hvordan efterbehandling kan resultere i spændende projekter til gavn for besøgende og lokalmiljøet.

På den nordlige kyst ligger Havnsø som et vigtigt knudepunkt for turisme og rekreation i denne del af kommunen. Med færgedrift til Sejerø og Nekselø, marina, et levende centerområde mv. samt store sommerhusområder og fine strande i tilknytning til og nær byen har Havnsø store kvaliteter som udflugts- og feriemål. Analysen peger på, at potentialet kan udvikles yderligere, hvis der tillige skabes nye tilbud i "baglandet" - eksempelvis golf, skov og vandrestier. I denne sammenhæng har de rekreative muligheder efter endt udnyttelse af råstofgrave også relevans.

Havnsø har naturmæssigt og med sit bymiljø fine kvaliteter som bosætningsby, men er hæmmet af de infrastrukturelle forhold og fraværet af væsentlig offentlig service.

Mellem Svebølle og Havnsø, i den nordøstlige del af kommunen, ligger dobbeltbyen Særslev-Snertinge. Det er et forholdsvis stærkt bysamfund med en god serviceforsyning, såvel privat som offentlig. Beliggenheden mellem kysten med Havnsø/Sejerø som attraktive turismeområder og transportaksen omkring rute 23 giver Særslev-Snertinge et godt udgangspunkt for at tiltrække ny bosætning og servicefunktioner.

Mod vest har nærheden til Kalundborg central betydning for de omkringliggende byers udvikling. Eksempelvis har Tømmerup-Spangsbro gennemgået et kraftig boligudvikling og har fortsat et stort potentiale som bosætningsområde. Landsbykarakteren, særligt i Tømmerup, kan fortsat give området en anden identitet end de boligområder, der findes i direkte tilknytning til Kalundborg by.

Halvøen Røsnæs er et særligt område, der har væsentlige natur- og landskabsmæssige kvaliteter. Byen Ulstrup har med sin placering på sydkysten en attraktiv beliggenhed, og i kombination med god offentlig service og dagligvareforsyning, et fint bymiljø samt stærke lokale ressourcer et potentiale for at blive en "eksempelby" for lokalt initiativ som drivkraft for lokal udvikling. Bosætning skal understøtte landsbyens kulturelle og sociale liv, herunder eksisterende institutioner og forretningsvirksomhed. I byen findes arealudlæg til boligformål, hvor nye bo- eller byggeformer, der underordner sig de landskabelige forhold, kan afprøves.

Analysen peger endvidere på, at udviklingen vil kunne understøttes ved at forbedre rammebetingelserne for iværksættere og eksisterende erhverv i området, herunder i form af en forbedret infrastruktur, der er svagheden for Ulstrup.

Den centrale del af kommunen

Den centrale del af kommunen rummer store natur- og landskabelige værdier med Naturpark Åmosen, Tissø og kyststrækningen og potentialet i dette område af kommunen ligger i høj grad i at udnytte og udvikle disse værdier i forhold til bosætning, erhverv, turisme og rekreation.

Ubby-Jerslev er de senere år kommet tættere på Kalundborg by - dels er Kalundborg vokset mod øst og dels er villigheden til at transportere sig længere blevet større. Ubby-Jerslev har derfor ikke samme betydning som serviceby for sit opland som hidtil. Ubby-Jerslev har imidlertid potentialer som en mindre bosætningsby i kort afstand til Kalundborg by. Analysen peger på, at en øget indsats i forhold til større tilgængelighed til det åbne land omkring byen kan gøre den mere attraktiv som bosætningsby og evt. hjemsted for mindre, lokale servicevirksomheder. En revitalisering af hovedgaden vil også kunne styrke byens attraktionsværdi.

Sæby har oplevet befolkningstilbagegang og har mistet funktioner og dermed arbejdspladser gennem de senere år. Nu giver området for det tidligere sygehus mulighed for omdannelse til bolig- og erhvervsmæssige formål. Byens nærhed til Tissø-området, skole og nærheden til infrastruktur skaber potentiale for bosætning, men bymiljøet trænger til et løft.

En række landsbyer har deres force som bysamfund med særlige naturværdier. Byerne rummer stort set ingen servicefunktioner, men kan være små attraktive bosætningsbyer i kraft af deres beliggenhed. Landsbyen Reerslev har med sin nærhed til Ruds Vedby og forbindelse til rute 225 god forbindelse til Slagelse og motorvejen et større potentiale som bosætningsby og som hjemsted for mindre virksomheder. I den vestlige del er der klare indikationer på, at infrastrukturen, rute 22 mellem Kalundborg og Slagelse, spiller en vigtig rolle for de nærliggende byers attraktionsværdi, fx Svallerup og Bjerge.

Analysen peger på, at initiativer, der i endnu højere grad kobler Tissø/Åmosen med kommunens kyststrækning vil være et udviklingspotentiale for området og for kommunen som helhed. Det kan eksempelvis være ved at lancere en samlet naturpark, der indeholder særlige naturmæssige værdier, og hvor der investeres i faciliteter, der giver adgang til store oplevelser i naturen. Det kan omfatte vandre- og cykelruter, primitive overnatningssteder mv. En sådan satsning vil gavne turismen og det rekreative liv, ligesom det kan give en positiv afsmittende effekt på bosætning og mindre erhvervsvirksomheder.

Den sydlige del af kommunen

Den sydlige del af kommunen er karakteriseret ved de to lokalcenterbyer Gørlev og Høng, en række mindre byer samt en kyststrækning med sommerhusområder, herunder på Reersø.

Betydningen af Gørlev som centerby for sit tidligere opland er reduceret de senere år. Dels er Gørlevs opland noget mindre end for nabobyen Høng, dels har byen mistet en stor central virksomhed med lukningen af sukkerfabrikken. De ledige arealer efter sukkerfabrikken rummer imidlertid i dag nye udviklingsmuligheder med deres centrale beliggenhed i byen. I analysen peges der især på mulighederne for at styrke et i forvejen rimeligt omfangsrigt kulturliv med nye funktioner som aktivitetshus, idrætscenter mm. Den korte afstand til Høng betyder også, at byens fremtidige potentialer skal ses i et samspil med Høng. Gørlev spiller en vigtig rolle i forhold til at servicere de nærliggende sommerhusområder. Imidlertid har detailhandlen som i mange andre byer været påvirket af finanskrisen, og der bør findes nye anvendelser til lukkede butikslokaler for at modvirke en negativ spiral.

Høng er fortsat en stærk centerby med et væsentligt handelsliv og et stort opland. Nærheden til Slagelse og motorvejsstrøget giver gode muligheder for øget bosætning samt for virksomheds-lokaliseringer. Høngs styrke som uddannelsesby rummer fortsat et udviklingspotentiale, for såvel nye uddannelsesinstitutioner som for de aktiviteter, der har relationer til unge under uddannelse (kollegier/ungdomsboliger, fritids- og kulturtilbud og anden service).

Høng by har et særligt potentiale i den planlagte omdannelse af den tidligere Vilhelm Pedersens Maskinfabrik i bymidten. Virksomheden Invacare er fraflyttet og størstedelen af bygningsmassen står nu ubenyttet hen. Området rummer i kraft af sin centrale beliggenhed og kulturhistoriske værdier et stort byomdannelsespotentiale til boliger, liberale erhverv og kulturelle formål.

For Høng bymidte har udviklingen bevæget sig hen imod, at en stigende del af byens butikker og kundeorienterede erhverv lukker eller flyttes ud af bymidten, bl.a. til det nye centerområde i byens sydlige del. Denne udvikling betyder et stigende antal ledige erhvervslokaler i Hovedgaden, hvilket efterlader et trist helhedsindtryk. Kommunen er opmærksom på denne problemstilling og overvejer tiltag, der kan medvirke til at understøtte bymidtens kvaliteter og hermed medvirke til at fremme potentialet for bosætning og erhvervslokalisering.

Reersø har en særegen natur med fredede kystlandskaber, klinter og vådområder og en velbevaret landsby, der rummer et værdifuldt kulturmiljø. I kombination med sommerhusområder, camping og lystbådehavn spiller Reersø en særlig rolle for sommerturisme og som besøgsmål i lokalområdet, hvorfor potentialet for Reersøs udvikling primært skal findes her. Bosætning og erhverv kan udvikles inden for de givne bymæssige rammer. På havnen findes i dag en havbrugsvirksomhed, der udnytter Musholms gunstige forhold til havbrug.

En række mindre byer; Kirke Helsinge, Vinde Helsinge. Dalby, Mullerup og Drøsselbjerg rummer potentialer, dels i forhold til en rekreativ, turistmæssig udnyttelse af kystområdet, dels som følge af nærheden til motorvejen ved Korsø-Slagelse. Kirke Helsinge er den største af byerne og rummer dagligvareforsyning og enkelte mindre virksomheder. Bosætningskvaliteterne kan eksempelvis forbedres gennem øget skovrejsning i det ellers skovfattige område.

Perspektiver for potentialer

Som opsummering på kortlægningen er de overordnede, stedbundne udviklingspotentialer illustreret på nedenstående kort ved:

• store sammenhængende naturområder - potentiale for rekreativ udnyttelse i forbindelse med bosætning og turismeudvikling
• stærk infrastruktur - som grundlag for såvel erhvervsmæssig udvikling, bosætning som turisme
• større koncentration af arbejdspladser - med en radius på 5 km
• service - såvel privat som offentlig som grundlag for bosætning og turisme

Udviklingsmuligheder i landområderne er koblet til nærheden til Kalundborg og de større byer, hvor service og arbejdspladser er til stede. Samtidig spiller infrastruktur en væsentlig rolle for erhvervslokalisering samt for bosætning, hvor andre kvaliteter prioriteres højere end nærheden til arbejdsplads, fx natur og rekreative værdier.

Der tegner sig således et billede af to vækstakser i kommunen:

• Aksen Kalundborg-Slagelse med Gørlev og Høng som hovedbyer, på sigt eventuel i et tættere samspil. Denne akse vurderes at være attraktiv for pendlere, der ønsker at bosætte sig med nærhed til Kalundborg såvel som med nærhed til Slagelse og motorvejen. Kysten og natur- og rekreative værdier, ligger også inden for overskuelig afstand.
• Aksen Kalundborg-Svebølle og videre mod øst. Her kan en fremtidig motorvej få betydning for såvel bosætning som virksomheder, der har behov for at lokalisere sig i forhold til den gode infrastruktur. Ligeledes findes væsentlige natur- og landskabsmæssige kvaliteter i nærområdet.

Kort 4.0.b. Overordnede geografisk stedbundne udviklingspotentialer