Redegørelse for landdistrikter

Landdistrikterne

Vores landdistrikter rummer mange herlighedsværdier i kraft af deres kulturmiljøer og nærhed til naturen. Samtidig er landdistrikterne mere sårbare end de større byer overfor de strukturelle forandringer kommunen står overfor. Det er således i landdistrikterne at de primære konsekvenser af befolkningsnedgangen mærkes, fx. i form af tomme boliger, faldende børnetal i skoler og daginstitutioner og utilstrækkeligt kundegrundlag til de lokale butikker.

Kommunalbestyrelsens beslutninger har en meget direkte indflydelse på udviklingen i landdistrikterne, og det der kan synes som en mindre og uvæsentlig besparelse eller ændring i et større bysamfund, kan være af afgørende betydning, når det handler om et landsbysamfunds udvikling.

Landdistriktspolitik

Med den strategiske kommuneplan har Kommunalbestyrelsen et godt grundlag for at foretage helhedsbetragtninger og foretage de nødvendige revisioner af centrale politikker i Kommunalbestyrelsens fireårige valgperiode. Kommuneplanens bymønster, prioritering af infrastruktur og udlæg af områder til erhverv og boligudbygning har selvsagt stor betydning for den fremtidige udvikling af kommunens landdistrikter. Den kommunale serviceforsyning og de kommunale budgetter afgør i hvilket omfang og med hvilken hastighed, der kan ske en udvikling af de mindre lokalsamfund. Når Kommunalbestyrelsen under de årlige budgetforhandlinger prioriterer serviceniveauet, kan landdistriktspolitikken hjælpe med til, at beslutningerne bliver truffet ud fra overordnede og langsigtede helhedsbetragtninger. Landdistriktspolitikken skal være med til at understøtte en afbalanceret udvikling i kommunen, og have fokus på det enkelte lokalområdes kvaliteter og potentialer, så både kommunens byer og landdistrikter er attraktive for udvikling.

Transport og infrastruktur

I kommunens tyndt befolkede dele og yderområder med stor afstand til de private og offentlige servicetilbud og begrænsede kollektive transportmuligheder er flere biler i den enkelte husstand ofte helt nødvendige for at få hverdagen til at fungere. Det er børnene, de unge og de ældre, der primært er afhængige af den kollektive trafik. Mange af de erhvervsaktive på landet pendler hver dag i egen bil til deres arbejdsplads i de større byer.

Fleksibilitet og behovsstyret trafik er væsentlige midler til at styrke den kollektive trafik i landdistrikterne. Ambitionerne med busplanen er at få omlagt den kollektive trafik, så den bliver brugt mere optimalt, herunder understøtte den transport der virkelig er behov for, dvs. flere passagerer i busserne og mere fleksibel busdrift.

På baggrund af en undersøgelse af kørselsønsker m.v. gennemført af kommunen i samarbejde med Movia, blev der i forbindelse med Trafikbestilling 2014 gennemført en større ændring af busdriften. Ændringerne har resulteret i mere effektiv busbetjening og har øget antallet passagerer i busserne. Flextur har erstattet de busruter, der har haft så få passagerer, at de er blevet omlagt eller nedlagt.

Flextur er samtidig med til at styrke hele den kollektive trafik i kommunen. Især i de tyndt befolkede dele af kommunen giver ordningen gode fleksible transportmuligheder for alle ikke mindst børn, unge og ældre.

For at opretholde en god og effektiv kollektiv trafik opfordrer kommunen borgere og brugere af den kollektive trafik til at komme med forslag til ændringer, der vil gøre den kollektive trafik bedre og mere effektiv. Dette gøres i forbindelse med den årlige trafikbestilling til Movia.

Foreningsliv og social kapital

En af styrkerne ved Kalundborg Kommune er det rige foreningsliv og den høje sociale kapital.

Flere foreninger oplever i disse år, at det er en udfordring at fastholde og rekruttere frivillige ledere og bestyrelsesmedlemmer, så foreningerne kan fortsætte og udvikle sig. Kommunen kan på forskellig måde understøtte foreningsarbejdet og gøre en målrettet indsats for, at der også i de kommende år er aktive foreninger i de mindre lokalsamfund, og derigennem sætte rammerne for det bæredygtige foreningsliv. Samtidig skal kommunen også sørge for at der kan opstå netværk og relationer mellem uorganiserede og selvorganiserede grupper af frivillige, der har fælles aktivitet.

Samlingssteder

Foreningslivet i landdistrikterne bruger i høj grad de kulturelle samlingssteder som skole og forsamlingshuse til deres aktiviteter. Hvor disse muligheder ikke er til stede, er det vigtigt at skabe alternative mødesteder.

Set i et større perspektiv handler det om så meget mere end at skaffe "tag over hovedet" til den lokale idrætsforening eller bridgeklub. Det drejer sig om at skabe grundlaget for den regelmæssige kontakt mellem folk på tværs af gruppeskel, så man forstærker sammenhængskraften i lokalsamfundet.

Med opførelsen af forsamlingshusene for mere end 100 år siden fik vi en infrastruktur, der gennem alle årene har været med til at understøtte og udvikle lokalsamfundet. Der blev 'investeret i mursten' og skabt grobund for en lang række sociale og kulturelle aktiviteter. Det har sammen med bl.a. andelsbevægelsen og etableringen af idrætsforeningerne haft stor betydning. Strukturændringerne i landbruget har bevirket, at befolkningen på landet i dag tilhører mange forskellige socialklasser, med vidt forskellige uddannelser og fritidsinteresser. Behovet for multifunktionelle mødesteder er derfor voksende. Forsamlingshusene har gjort det godt og udgør fortsat vigtige mødesteder i de små lokalsamfund, men forsamlingshusene gør det ikke alene. Der er brug for nytænkning og investering i samlingssteder på strategiske steder for at understøtte udviklingen af det gode liv på landet.

Adgang til natur

Nærheden til naturen nævnes ofte som en vigtig faktor for at bosætte sig på landet. I Kalundborg kommune er der gode muligheder for at finde en bolig, der ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand, eller i det åbne land med marker, vådområder og grønne hegn. Naturen er en bosætningskvalitet i sig selv, og det er et gode at bo et sted med frisk luft, lys og god plads. Ofte er adgangen til naturområderne imidlertid begrænset, og det er derfor vigtigt, at adgangen forbedres.

I Kommuneplanens afsnit "Landsbyers kobling til det åbne land" vises ekspempler på, hvordan der kan skabes bedre adgang til naturen og landskabet.

Erhverv på landet

Det er først og fremmest landbrugserhvervet, der præger landskabet i landdistrikterne, men ser man på antallet af beskæftigede ved landbruget, udgør de et mindretal af indbyggerne i de små lokalsamfund. Inden for landbrugserhvervet er der imidlertid et stort potentiale i at gå nye veje og tænke i innovative samarbejder. Læs kommuneplanens afsnit om lokale erhverv.

Som et resultat af de senere års omstrukturering af landbruget til færre, større enheder vil der komme flere ledige landbrugsbygninger. Her ligger en mulighed i at udnytte de tomme bygninger til nye erhvervsformål. Der er især for deltidsbedrifterne et udviklingspotentiale i form af produktion og salg af lokale fødevarer. Læs kommuneplanens afsnit om jordbrug.

Specielt i kommunens kystnære områder spiller turismen også en stor rolle for det lokale erhvervs- og kulturliv. Sommerhusgæsterne kan i høj grad støtte og skabe synergieffekter med andre udviklingsparametre såsom bosætning og øvrige erhvervssektorer. Turismens potentiale for at generere udvikling er særlig stort i landdistrikterne og de mindre lokalsamfund, hvorfor turisme bør være en vigtig faktor i en landdistriktspolitik og/eller en erhvervspolitik for Kalundborg kommune landområder. Læs kommuneplanens afsnit om turisme.