Kommuneplantillæg nr. 3 for større solcelleanlæg i det åbne land

Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2017-2028 for større solcelleanlæg i det åbne land


 

1. Indledning

Forudsætninger for kommuneplantillægget
Ifølge Budget 2020-2023 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en plan for opsætning af solcelleparker. Planen skal understøtte en rimelig fordeling af solcelleanlæg målt op imod landskabsmæssige muligheder, da der opleves en stor efterspørgsel på planlægning for solcelleparker på terræn.

1.1. Baggrund

Kalundborg Kommune oplever en stigende interesse for at etablere større solcelleanlæg i det åbne land. Dette lægger til grund for kommunalbestyrelsens beslutning om at udarbejde et planforslag, som skal sikre en helhedsorienteret og multifunktionel planlægning af fremtidige områder til grøn energi. Planlægningen gennemføres som et tillæg til Kommuneplan 2017-2028.

Ifølge Kalundborg Kommunes Udviklingsstrategi frem mod 2030 skal vi sikre, at den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling i Kalundborg kommune imødekommer vores nutidige behov uden at begrænse fremtidige generationers muligheder for at sikre deres behov.

Kommuneplantillæg nr. 3 for større solcelleanlæg i det åbne land opfylder delmål og indikatorer for følgende verdensmål:
• Nr. 7 Bæredygtig energi,
• Nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
• Nr. 13 Klimaindsats,
• Nr. 15 Livet på land

Større solcelleanlæg berører store arealer og kan fylde meget i landskabet. Det er derfor vigtigt, at anlæg er indpasset i det omkringliggende landskab og tager hensyn til nabobebyggelse, lokalsamfund, landskabelige og naturmæssige interesser og anden beskyttelse i det åbne land. Disse hensyn afspejles i retningslinjerne.

1.2. Kobling til Kommunalbestyrelsens mål

En væsentlig del af den globale opvarmning skyldes menneskelig aktivitet, ikke mindst energiproduktion. Fossile brændsler skal udfases, hvis de internationale og nationale mål for at undgå alvorlige klimaforandringer skal nås.

Klimaplan 2013-2020 beskriver klimaudfordringerne og giver et overblik over handlemulighederne i et lokalt perspektiv. Planen beskriver indsatsområder og virkemidler, der skal medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser.

I Kalundborg Kommunes udviklingsstrategi 2030 sættes der fokus på klima og energi. Ved at opstille mål og retningslinjer for større solcelleanlæg på terræn bidrager kommuneplanen til at skabe mulighed for en CO2-neutral energiproduktion.

I gældende Kommuneplan 2017-2028 har Kommunalbestyrelsen opstillet følgende mål for større solcelle- og solfangeranlæg:

  • Solcelle- og solfangeranlæg bidrager til at nedbringe udledningen af drivhusgasser for Kalundborg kommune.
  • placeringen af større solcelleanlæg understøtter det langsigtede helhedsperspektiv i klima- og energiplanlægningen
  • sikre en hensigtsmæssig placering af større solcelle og solfangeranlæg i forhold til landskab, natur- og kulturmiljøer samt lokalområder
  • større solcelle- og solfangeranlæg udgør en væsentlig del af kommunens samlede bidrag af solenergi

1.3. Formål med kommuneplantillægget

Kommuneplantillægget har til formål at skabe det planmæssige grundlag for en nærmere udpegning og placering af større solcelleanlæg i det åbne land. Planen fastlægger desuden de overordnede retningslinjer og principper, der beskriver hvad Kalundborg Kommune lægger vægt på ved placeringen af større solenergianlæg i det åbne land.

Kommuneplantillægget understøtter ønsket om, at større solcelleanlæg skal kunne løfte flere interesser og give noget tilbage til lokalsamfundet. Det er tanken med denne planlægning at sætte fokus på multifunktionel arealanvendelse i det åbne land, som blandt andet øger biodiversiteten, beskytter grundvandet, åbner for rekreative muligheder og tilgodeser andre behov og interesser, hvor dette er muligt.

Kommuneplantillægget erstatter nuværende retningslinjer i Kommuneplan 2017-2028.

1.5. Ideer og forslag

Kalundborg Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for større solcelleanlæg i perioden 26. maj – 21. juli 2020. Der indkom otte bidrag, som er behandlet i en hvidbog. Flere af de indsendte ideer og forslag følger de tanker, som politikkerne også har givet udtryk for, og som er afspejlet fra høringsperioden.

1.6. Miljøvurdering

Kalundborg Kommune vurderer, at planforslaget ikke er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, idet tillægget ikke giver afsæt for at placere konkrete anlæg.

Etablering af konkrete, større solcelleanlæg vil forudsætte, at der efterfølgende udarbejdes kommuneplantillæg, som udpeger rammeområde for ”Teknisk anlæg – Større solcelleanlæg i det åbne land”, samt at der gennemføres en lokalplanlægning. I den forbindelse vil der blive gennemført miljøscreening.



2. Redegørelse

2.1 Ændringer i forhold til eksisterende planlægning

Dette kommuneplantillæg ophæver og erstatter de eksisterende retningslinjer i gældende Kommuneplan 2017-2028.
Kalundborg Kommune har desuden udpeget fire OMRÅDER TIL SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG, som fastholdes i gældende rammebestemmelser.

2.2. Planlægningsmæssig begrundelse

Der er relevant at samtænke brugen af vores arealer, og udnytte dem til flere funktioner for at kunne opfylde de nationale mål vedr. klima, landbrug, natur, energiproduktion, biodiversitet osv.

Det er et politisk ønske at sætte fokus på multifunktionalitet og flersidig brug af arealanvendelsen i planlægningen for større solcelleanlæg. Derfor er det relevant at samtænke interesser i projekter, der vedrører større solcelleanlæg. Det kan fx være natur, rekreativitet, friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning mv.

2.3. Multifunktionel arealanvendelse

Der er relevant at samtænke brugen af vores arealer, og udnytte dem til flere funktioner for at kunne opfylde de nationale mål vedr. klima, landbrug, natur, energiproduktion, biodiversitet osv.
Det er et politisk ønske at sætte fokus på multifunktionalitet og flersidig brug af arealanvendelsen i planlægningen for større solcelleanlæg. Derfor er det relevant at samtænke interesser i projekter, der vedrører større solcelleanlæg. Det kan fx være natur, rekreativitet, friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning mv.

2.4. Landzone 

Solenergianlæg vil have en begrænset levetid (ca. 30 år), og det forudsættes, at arealerne til opstilling af solenergianlæg kan reetableres til natur- eller landbrugsformål efter endt drift og at anlægges nedtages og skrottes. Derfor skal arealer udlagt til større solcelleanlæg fastholdes i landzone.

2.5. Kystnærhedszone

Planlægning for større solenergianlæg i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvilket skal sikre, at kystnærhedszonen friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering. Den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse vil i alle tilfælde skulle afvejes i forhold til den påvirkning, som anlægget vil have på kysten og de hensyn, som kystnærhedszonen skal varetage.

2.6. De landskabelige interesser

Kulturlandskabet indeholder ligeledes mange værdier, som også er udpeget i kommuneplanen. Større solcelleanlæg på terræn skal så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger, hvor følgende elementer skal overvejes i planlægningen:

  • Skalamæssig indpasning
  • Indpasning i landskabets struktur
  • Landskabets karaktertræk
  • Visuelle hensyn
  • Fjernvirkning

Ved placeringen i landskabet, skal der tages hensyn til relevante interesser som fx værdifulde landskaber, landskabskarakteren, værdifulde kulturmiljøer, landskabsfredninger, kirkeomgivelser, beskyttelseslinjer og beskyttede diger etc.

En del af de landskabelige interesser er de naturværdier, der er samlet i Grønt Danmarkskort, og som har til formål at fungere som kommunens samlende helhedsplan for særligt værdifuld natur. Her indgår fx Natura-2000 områderne på land og naturbeskyttelsesområder. Det er vigtigt at tage hensyn til disse værdier i planlægningen.

Derudover skal planlægningen generelt understøtte, at nye anlæg tilpasses det konkrete landskab. Det skal derfor indgå i de planmæssige overvejelser, at der uden for særlige naturmæssige og kulturmæssige beskyttelsesområder og udpegninger, kan være forhold, som kan gøre et areal uegnet til placering af anlægget.

2.7. Nabohensyn og afskærmende beplantning

Da der er tale om meget store anlæg, er det også svært at placere anlæggene helt væk fra beboelse. Afstand til naboer skal være minimum 100 meter afhængig af naboarealernes arealanvendelse, om det fx er boligområde, opholdsarealer eller andet. Der foretages en konkret vurdering for hver enkelt ansøgning. Overfladerne på moderne solenergianlæg er antirefleksbehandlet for at minimere gener i forbindelse med genskin.
For at et større solenergianlæg ikke skal være for dominerende i landskabet, stilles der som hovedregel krav om afskærmende beplantning omkring anlægget. Formålet med beplantningen er at mindske det visuelle indsyn og mulige gener for naboer, derfor skal beplantningen etableres senest ved ibrugtagning af solcelleanlægget.
Den afskærmede beplantning skal være en blanding af buske og træer, beplantningen skal efter fem vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende. Det er et krav, at beplantningen skal vedligeholdes, så den bevarer den afskærmende effekt. Beplantningen skal udelukkende bestå af hjemmehørende og gerne egnskarakteristiske arter. Når man vælger hjemmehørende og egnskarakteristiske planter, er der større chance for, at beplantningen trives.


2.8. Natur og biodiversitet

Der er mange naturværdier i Kalundborg Kommune, som blandt andet er udpeget eller kommer til udtryk i kommuneplanen og i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Anlæg til større solcelleanlæg rummer også muligheden for at løfte nogle naturinteresser og fremme biodiversiteten. Den ændrede arealanvendelse fra landbrugsjord til solenergi kan give mulighed for at øge biodiversiteten i det åbne land.

Ved etableringen af solcelleanlæg vil der være store græsarealer mellem panelerne og i kanten af området. Etableringen og vedligeholdelsen af disse arealer, skal bidrage væsentligt til anlæggets naturværdier. Det er fx muligt at have græssende dyr gående til at vedligeholde arealet.

Derudover skal afskærmende beplantningsbælter etableres, så de kan fungere som levested og spredningskorridorer for insekter, svampe, dyr og planter.

2.9. Rekreative elementer og inddragelse af lokalsamfund

Ved etablering af større solcelleanlæg i det åbne land skal der indtænkes rekreative elementer. Dette kan fx være stiforbindelser udenom anlægget, langs beplantningsbæltet. Det kan også være udkigstårne, der giver mulighed for kig udover både det tekniske anlæg samt skiltning, der informerer og oplyser om vedvarende energi mv. Dette hænger godt i tråd med kommunens arbejde med temaet Landsbyers kobling til det åbne land og lokalbefolkningens adgang til landområder.

Med etablering af et solenergianlæg er der mulighed for at skabe bedre adgang og forbindelse til naturen og landskabet bl.a. i forbindelse med de serviceveje, der skal etableres til drift og vedligeholdelse.

Plejen af anlæggets jord skal som hovedregel foregå ekstensivt ved afgræsning med dyr eller ved høslæt. Trådhegn omkring solcelleanlæg skal som hovedregel etableres på indersiden af læhegnet og skal hæves forneden, så det ikke virker som en barriere for mindre dyr.

2.10. Infrastruktur til elnettet og synergi til anden forsyning

Ved etablering af større solcelleanlæg skal forsyningen af el til det eksisterende forsyningsnet sikres. For at kunne levere den producerede strøm til elnettet kan det være nødvendigt at etablere en transformerstation i nærheden af anlægget.

I planlægningen bør der lægges vægt på at forbedre og skabe synergi i den samlede forsyningsinfrastruktur. Ved opførelse af et nyt solcelleanlæg i det åbne land skal behovet for anden forsyning i landområderne indtænkes, fx kloakering, udbygning af det digitale netværk, fjernvarme samt anden vigtig forsyning.



3. Retningslinjer

Med tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2017-2028 ophæves og erstattes følgende retningslinjer i kommuneplanen:


8.12.1 
Ved planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af solcelle- og solfangeranlæg på terræn skal der tages hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige, jordbrugsmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Der kan stilles krav til anlæggets placering og udformning mv.

8.12.2
Større solcelle- og solfangeranlæg skal som udgangspunkt placeres i eller i tilknytning til erhvervsområder eller områder til tekniske anlæg.

8.12.3
Solcelle- og solfangeranlæg på terræn i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her.

8.12.4
Solcelle- og solfangeranlæg på terræn skal så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger.

8.12.5
Der kan kun lokalplanlægges for større solcelle- og solfangeranlæg på terræn inden for de udpegede OMRÅDER TIL SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

Følgende retningslinjer i dette kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017-2028 for større solcelle anlæg i det åbne land erstatter eksisterende retningslinjer i kommuneplanen.


3.1. Definition på solcelleanlæg det åbne land

3.1.1.
Større solcelleanlæg defineres som udgangspunkt som anlæg på over 400 kW svarende til et areal på ca. 1,2 ha (ekskl. omgivende beplantning).


3.2. Fremtidig planlægning for større solcelleanlæg i det åbne land

3.2.1.
Ved planlægning for større solcelleanlæg på terræn skal der tages visuelle hensyn til nabobeboelser samt landskabelige, naturmæssige, jordbrugsmæssige, kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer.

3.2.2.
Større solcelleanlæg på terræn i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder skal vurderes under hensyn til de interesser, der skal varetages her.

3.2.3.
Større solcelleanlæg på terræn skal så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte områdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger.


3.3. Placering, udformning og drift af større solcelleanlæg i det åbne land

3.3.1.
Afstanden fra anlægget til naboarealer skal være minimum 100 meter. Dette afstandskrav kan dog øges afhængigt af naboarealernes anvendelse og beror på en konkret vurdering.

3.3.2.
Ved placering af større solcelleanlæg skal det sikres, at fremtidig byudvikling ikke bliver begrænset.

3.3.3.
Anlægget skal være ensartet i sin opsætning, og udformning af panelrækkerne skal være orienteret i forhold til større, eksisterende strukturer.

3.3.4.
Stativer med paneler må ikke overstige 3,5 meter i samlet højde over terræn og panelerne skal være ikke-reflekterende.

3.3.5.
Nødvendige serviceveje skal etableres så pleje og vedligehold af anlægget sikres. Plejen af anlæggets jord skal foregå ved ekstensiv drift ved afgræsning eller ved høslet.

3.3.6.
Sikkerhedsmæssig hegning omkring anlæggene skal som hovedregel etableres på indersiden af læhegnet og hæves forneden så vildtet kan passere uhindret.

3.3.7.
I forbindelse med opførelse af hvert anlæg skal der udarbejdes en plan for afvikling, nedtagning og skrotning af anlægget efter anlæggets levetid ophører.


3.4. Fokus på lokalsamfundet

3.4.1
Planlægningen skal have fokus på at inddrage lokalsamfundet. Anlæg skal bidrage positivt med tiltag til gavn for lokalsamfundet og samtidig styrke og fremhæve den eksisterende natur, øge biodiversiteten og skabe rekreative værdier.


3.5. Naturindhold, beplantning og biodiversitet

3.5.1.
Der skal etableres afskærmende beplantning omkring et solcelleanlæg. Eksisterende læhegn og beplantning skal som udgangspunkt bevares.

3.5.2.
Nyetablerede læhegn skal udelukkende bestå af en blanding af træer og buske. Beplantningen skal bestå af hjemmehørende og egnskarakteristiske arter. Plantebæltet skal etableres senest ved ibrugtagning af solcelleanlægget.

3.5.3.
Beplantningen skal efter fem vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende.

3.5.4. I ansøgningen, skal der redegøres for hvordan anlæg og pleje kan øge biodiversiteten med hensyn til den lokale natur. jf. med fokus på retningslinje 3.4.1

3.6 Forbedring af forsyningsinfrastruktur i det åbne land

3.6.1.
Infrastrukturen til eksisterende elnet skal sikres fx ved at etablere en transformerstation i forbindelse med anlægget.

3.6.2.
Der skal lægges vægt på at skabe synergi og forbedring af den samlede forsyningsinfrastruktur, så som kloakering, digitalt netværk, fjernvarme ol. i forbindelse med opførelse af solcelleanlæg i det åbne land.

4. Rammebestemmelser

Eksisterende rammeområder til solenergianlæg i gældende kommuneplan fastholdes, jf.
• Område 1: Rammeområde S1.T02 nord for Svebølle
• Område 2: Del af rammeområde U1.E01, syd for Ubby
• Område 3: Rammeområde H1.T01 vest for Høng
• Område 5: Rammeområde K12.T04 syd for Lerchenborg, Asnæs.